Bon Jovi-koncert på Kær Vestermark kan påvirke trafikken

29. maj 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Trafikanterne skal forberede sig på omkørsler og forlænget rejsetid på vejene omkring Sønderborg i forbindelse med Bon Jovi-koncert, der holdes på Kær Vestermark den 11. juni.

Vejnettet i området kan blive præget af trængsel fra middag til en gang om natten, skriver Sønderborg Kommune.

”Der bliver tale om en dag med ekstraordinære trafikale omstændigheder i Sønderborg-området. Både den kollektive trafik og privatbilismen bliver berørt af omkørselsruter og trafikkøer”, siger afdelingsleder Søren Carlsen Kjemtrup fra Vejdirektoratet.

Artiklen fortsætter under annoncen