Borgen åbner på mandag

7. maj 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det er netop meldt ud fra regeringen, at hele detailhandlen og også storcentre kan åbne fra mandag og det glæder Flemming Enghave, som er centerchef i Borgen Shopping i Sønderborg.

“Vi er selvfølgelig spændte på, hvilke restriktioner, vi skal følge og på at høre, hvor mange mennesker, der må komme indenfor i bygningen”, siger Flemming Enghave til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at der allerede er besluttet en ændring.

“Og det er, at Borgen på hverdage åbner klokken 11 og lukker klokken 18. Lørdage og søndage er der åbent mellem 10 og 14”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flemming Enghave er ikke overrasket over, han nu kan give Borgens butikker lov til at åbne.

“Den udvikling, der har været, havde skabt en forventning og jeg er yderst tilfreds”, siger han.

De åbnes også

Restauranter og cafeer kan åbne på mandag den 18. maj – og her følger der senere nogle retningslinier om åbningstider og andre restriktioner, sagde statsministeren på et pressemøde torsdag aften. Skoleelever fra 6.- til 10. klasse kan komme i skole – også  fra 18. maj.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skoler får “lokal fleksibilitet” til at organisere det. Det gælder også klubtilbud.

Undervisning og eksamener med krav om fysisk fremmøde – desuden åbning af STU, EUD og FGU,

Biblioteker (kun ind- og udlån)

Folkekirken og trossamfund

Efterskoler – nærmere retningslinjer besluttes i dialog med sundhedsmyndigheder. Blandt andet om isolation af smittede

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid!