Borgere kan følge deres sager på beskæftigelsesområdet via ‘Borgerblikket’

9. december 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

Alle landets kommuner skal give borgere adgang til egne data på otte udvalgte sagsområder inden udgangen af 2020. Nu skydes første etape i gang, der gør, at man som borger nemt og hurtigt kan hente udvalgte data om sin sag på borger.dk. Navnet på den nye service er Borgerblikket.

Formålet med ’Borgerblikket’ er at give borgerne et bedre overblik i deres egne sager, og med det nye, digitale tilbud kan de nu med få klik på computeren eller mobilen nemmere følge sagerne. Det skulle gerne hjælpe hver enkelt til at få mere indsigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune skriver, at første etape af Borgerblikket er netop gået i luften, så man kan blive klogere på sine sager på beskæftigelsesområdet.

Det drejer sig om otte områder

Sygedagpenge, Kontanthjælp, Uddannelseshjælp, Revalidering, Ressourceforløbsydelse, Ledighedsydelse, Fleksløntilskud og udvalgte enkeltydelser

Som borger kan man se sager om ydelser inden for ovenstående områder, som er oprettet efter den 1. januar 2020. Hver sag vises med navn, status på sagen og tilhørende dokumenttitler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad er Borgerblikket?

Borgerblikket hedder den service, som henter data på tværs af fagsystemer og udstiller dem som et samlet overblik til borgeren på borger.dk/minside. Borgerblikket kommer på sigt til at samle og vise de væsentligste data for hver borger på tværs af kommuner, regioner og statslige myndigheder.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...