Borgergruppe chokeret over kommunen vil ødelægge deres udsigt

18. september 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Som et lyn fra en klar himmel – eller måske som en tyv om natten – præsenterede Sønderborg Kommunes tekniske forvaltning et foreløbigt udkast til en lokalplan omfattende Nordvesthavnsvej for beboerne på Sundvænget, Alssundvej, Sundkrogen og Sundhøj.

Chokket over indholdet af planen var til at føle på. Med et slag var deres ejendomme ifølge en ejenomsmægler med fingeren på pulsen, reduceret med mellem 300.000 og 400.000 kr. – så de, der nåede at få solgt i tide, kan glæde sig, og køberne kan ærgre sig, for de har nok betalt alt for meget for ejendommene, skriver Borgergruppen Alssund i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Årsagen er primært, at udsigten over Alssund bliver betydeligt forringet, hvis forslaget gennemføres.

Når forvaltningen er gået i gang med en lokalplan for området, der også inkluderer Delpin-grunden, er det ud fra ønsket om at videreføre stiforbindelsen fra Alsion videre langs Nordvesthavnsvej og under Alssundbroen ud til Alssundstien.

Lokalplanforslaget åbner mulighed for udstykning af nye grunde, der højdemæssigt svarer til de nuværende ejendomme på Nordvesthavnsvej, mens der på Delpin-grunden bliver mulighed for at opføre boligblokke på 15,5 meter. Forslaget tager tilsyneladende ikke højde for, at dele af området er kraftigt støjbelastet og omfattet af både værdifuld natur- og strandbeskyttelseslinjer. Der er tilsyneladende heller ikke gennemført miljøscreening for området.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om forvaltningen har gennemtænkt projektet, hersker der dyb tvivl om blandt beboerne, der ikke kan forstå, hvorfor der på Nordvesthavnsvej så tæt på Alssund skal herske andre regler, end det der gælder for Sundvænget, Alssundvej, Sundkrogen og Sundhøj.

Politisk udvalg inviteret på besøg

“Vi er ikke imod, at der bygges på Nordvesthavnsvej, men vi er mildest talt stærkt kritiske og chokerede over det, forvaltningen agter at sende til Teknik-og miljøudvalget. For os er det er klar ommer. Og i øvrigt: Hvorfor skal al nybyggeri ske i Sønderborg. Man glemmer helt den øvrige del af kommunen. Her skal også være udvikling”, siger Anders Brock-Faber, der er talsmand for Borgergruppen Alssund.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at komme med et input, inden Teknik- og Miljøudvalget formentlig den 10. oktober tager stilling til om forslaget skal videre til byrådet og herfra i 8 ugers høring, har beboerne inviteret udvalget til at besigtige området og høre borgernes indvendinger. Det sker den 27. september, hvor det øvrige Byråd naturligvis også velkomne.

“Vi håber udvalgsmedlemmerne vil prioritere mødet og lytte til vores umiddelbare synspunkter. Det handler ikke bare om kommunens evne til at overholde egne allerede vedtagne regler og planer, men også  om nærdemokrati specielt i et valgår”, siger Anders Brock-Faber, der for to år siden købte sin ejendom på Sundvænget bl.a. på grund af udsigten. Havde han på det tidspunkt kendt de fremtidige planer for området, var familien rejst tilbage til Aarhus.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

24. april 2024 112, Nordborg

19-årig kørte i bil uden nummerplader

24. april 2024 112

Tirsdag formiddag standsede politiet en 19-årig mand, som kørte i bil på Nordborgvej. “Han blev sigtet for at køre i en uindregistreret bil og for ikke at have en ansvarsforsikring”, siger Martin Hess Pedersen fra politiet i Sønderborg.

Læs mere...