Borgermøde om en ny cykelsti mellem Broager og Nybøl

Arkivfoto
Arkivfoto
27. oktober 2021 Broager Skrevet af: Redaktion

En ny, dobbeltrettet cykelsti mellem Nybøl og Broager er på vej, og derfor inviterer kommunen til borgermøde i Broagerhallen den 3. november klokken 17. På mødet kan man se forslaget til cykelstiens placering, stille spørgsmål og komme med input.

På mødet vil der være repræsentanter fra Teknik- og Miljøudvalget, chef i Drift og Anlæg, Mette Pipper Bertelsen samt projektleder Henriette Voss.

”Jeg ser frem til borgermødet og dialogen, så vi kan komme i gang med etableringen af den nye cykelsti. Cykelstien mellem Nybøl og Broager skal gøre det nemmere at tage det sundheds- og klimarigtige valg: at vælge cyklen frem for bilen”, siger Teknik- og Miljøudvalgsformand Aase Nyegaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Den nye cykelsti skal gøre det sikrere for de bløde trafikanter at færdes i området, især til og fra skole og daginstitutioner. Med borgermødet vil vi gerne sikre os, at alle i lokalområdet føler sig godt informeret og hørt”, siger udvalgets næstformand, Stefan Lydal.

Det at lave en cykelsti er en længere proces, som kræver VVM-screening og forhandlinger med jordejere. Derfor kan arbejdet med cykelstien først kan gå i gang i august.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...