Borgermøde om havvindmølleparken Lillebælt Syd

22. august 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Lillebælt Syd kan blive navnet på en havmøllepark i det sydlige Lillebælt – en havmøllepark, der vil gøre det muligt for Sønderborg-området at leve op til ProjectZero-visionen om et CO2-neutralt Sønderborg i 2029.

Torsdag kl. 19.00 holder parterne bag projekt Lillebælt Syd borgermøde på Nørherredhus Hotel i Nordborg.

Borgermødet er første skridt i en omfattende vurdering af de miljømæssige konsekvenser af en evt. kommende havmøllepark.

For at nå visionen om at blive 100 procent CO2-neutrale må vi investere i vedvarende grøn energi og her spiller vindenergi en helt afgørende rolle. Med en kystnær havmøllepark i Lillebælt vil vi komme meget tæt på målet og samtidig skabe vækst og grønne arbejdspladser”, siger direktør Peter Rathje fra ProjectZero.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvor høje bliver havmøllerne?

Vil møllerne få betydning for dyrelivet i Lillebælt?

Hvad med min udsigt?

Spørgsmålene – og bekymringerne – kan være mange, når talen falder på en eventuel opførelse af en havmøllepark.

Derfor har alle interesserede mulighed for frem til den 10. september at komme med forslag til emner, der skal undersøges i forbindelse med den såkaldte miljøkonsekvensvurdering.

På mødet vil repræsentanter fra ProjectZero, miljørådgiveren COWI, Energinet.dk og Sønderborg Forsyning forklare om projektet og besvare spørgsmål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pengene til forundersøgelsen kommer fra EU – så det er ikke kunderne i Sønderborg Forsyning, der betaler, oplyser Minna Hallberg fra Sønderborg Forsyning.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...