Borgmester Erik Lauritzen åbner flere døre i Kina

19. april 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Ved en stort anlagt ceremoni har borgmester Erik Lauritzen underskrevet en venskabsbyaftale med Boading 150 km sydvest for Beijing. Borgmesteren er inviteret til Kina af Danfoss, men håber at åbne døre til det store marked for flere firmaer.

Boading er inde i en rivende udvikling med nye industri- og byområder. Området er særlig interessant for Danfoss, der allerede har en stor del af sin omsætning her. I dag bor der over 12 mio. indbyggere i området, og med de netop offentliggjorte planer om at udflytte dele af den kinesiske administration fra Bejiing til Baoding vil området blive et særdeles interessant vækstområde. Herudover er der planer for det nærliggende område Xuang, der er fire gange så stort som Sønderborg. Her er planlagt et nationalt demonstrationsområde for bæredygtig byudvikling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venskabsaftale åbner døre

Danfoss’ kinesiske vicedirektør, Alfred Che, er meget glad for den nye aftale:

”Aftalen er med til at give adgang til de højeste beslutning- og planlægningsniveauer. Jeg ser også aftalen som en platform for andre danske virksomheder inden for green tech og byudvikling”, siger han i en pressemeddelelse.

Ved underskriftceremonien og den efterfølgende frokost var Boadings bystyre repræsenteret med direktører fra alle afdelinger. Borgmester Erik Lauritzen benyttede lejligheden til at promovere Sønderborgs grønne omstilling og de mange virksomheder, der har været med til, at Sønderborg har reduceret CO2-udledningen i Sønderborg med 40 pct.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der planlægges en genvisit i Sønderborg, hvor Baoding vil opleve, hvordan Sønderborg er frontløber i Danmark, når det gælder energieffektivisering.

Efter besøget i Boading har den danske delegation, som også tæller direktør Poul Valdemar Nielsen fra CD-Link og direktør Finn Karlsen fra EUC Syd, taget hurtigtoget til Jinan, som er en af Kinas 10 mest luftforurenede byer. Byen med ca. syv mio. indbyggere ligger mellem Bejiing og Shanghai.

Mulig forretning for EUC Syd

I Jinan har delegationen besøgt erhvervsskolen. Skolen har 12.000 årselever og er kåret til en af Kinas bedste. Finn Karsen fik mulighed for at fortælle om det danske uddannelsessystem og EUC.  Især efteruddannelser om bæredygtighed er de interesseret i. Finn Karlsen ser frem til at følge op på besøget og ser potentiale for at indgå en forretningsaftale på efteruddannelsesområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

I erfaringsudvekslingen mellem ledende embedsmænd i Jinan og den danske delegation var der især interesse for at høre om Sønderborgs omstilling til CO2-neutralitet gennem ProjectZero. Jinans kraftige luftforurening skyldes, at de i dag bruger 72 pct. kul. Kun én pct. kommer fra vedvarende energier. Det ønsker de at ændre og har derfor vedtaget tre projekter: varmeforsyning, skift til elforbrug og ny gasledning. Erik Lauritzen fortalte, at fjernvarmen har været en af de væsentlige kilder til Sønderborgs CO2-reduktion. Og da det netop er denne udvikling, Jinan skal i gang med, vakte det stor interesse. Danfoss, som er ekspert inden for fjernvarme, blev på mødet inviteret til at udvikle løsninger for denne omstilling. Denne omstilling er samlet større end Danmarks og gennemføres inden for de næste 10-15 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danfoss havde inden besøget afgivet bud på dele af en løsning for fjernvarmeforsyning til 100 mio. kr., og vicedirektør Alfred Che håber, at borgmesterbesøget er med til at åbne for indgåelse af en kontrakt.

 

 

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...