Borgmesteren: Et lille skridt i den rigtige retning

5. september 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I år har DIs medlemmer i Sønderborg placeret kommunen på en 86. plads blandt alndets kommuner. Og selvom det er et stykke nede på listen, så er der tale om en fremgang.

”Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg havde håbet på mere, for der er sket rigtig mange spændende ting på erhvervsområdet det seneste år. Når det er sagt, så er der en fremgang, og den fremgang går vi selvfølgelig benhårdt efter at fortsætte og blive endnu bedre til næste år”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Fint med fremgang, men jeg havde håbet på mere end en plads som nummer 86 på ranglisten efter to år med bundplaceringer”.

Bundplaceringen fik i 2015 Sønderborg Kommune til at sætte ekstra fokus på erhvervsområdet. Det betød, at der blev gennemført en stor analyse med virksomhedsbesøg hos 100 lokale virksomheder på tværs af brancher. På den baggrund er der siden blevet oprettet et Vækstråd og et erhvervsservicecenter, der skal gøre det nemmere for virksomhederne at få adgang til kommunens serviceydelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi betragter placeringen i DIs analyse som en temperaturmåling.  Jeg noterer mig, at det går den rigtige vej men ikke med lynets hastighed.  Vi må nok simpelthen bare være realistiske og erkende, at mange af de nye initiativer, som er sat i søen for at skabe endnu bedre rammer på erhvervsområdet lige skal have tid til at virke ude i virksomhederne. Det er naturligvis vigtigt at man som kommune har et godt omdømme som erhvervsområde, når man skal tiltrække virksomheder og arbejdskraft. Derfor går vi også stenhårdt efter at forbedre årets placering.  Men når det er sagt, så handler vores indsats på erhvervsområdet om mere og andet end at opnå en god placering i DIs måling. Vi vil grundlæggende gerne skabe gode rammer for vores erhvervsliv, og det er det fokus vi fastholder fremadrettet”, understreger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad tæller mest

Formanden for Væksrådets bestyrelse, Henrik Enderlein, siger til SønderborgNYT, at han har brug for at vide, hvordan de enkelte områder i undersøgelsen vægtes.

”Hvis vi nu bruger energi på at tiltrække arbejdskraft og det så vægter mindre end infrastruktur og demografi, så er vi jo alligevel ikke på vej op ad listen”, siger Henrik Enderlein.

Se tallene på de enkelte områder HER

24. april 2024 Broager, Erhverv

Broager Fjernvarme forhandler videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme

24. april 2024 Broager

Fremmødet var historisk. Ikke færre end ca. 150 mødte til generalforsamlingen i Broager Fjernvarme tirsdag aften. Af den grund var mødet flyttet til Broager Hallen. Og aftenens vigtigste afstemning fik et klart udfald. Med 120 stemmer i ryggen forhandles der videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme, hvis altså også Sønderborg Fjernvarme stemmer ja på […]

Læs mere...