Borgmesteren giver Gråsten Avis en overhaling

20. juni 2018 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

På et formøde forud for sidste uges møde i Teknik-og Miljøudvalget deltog borgmester Erik Lauritzen. Kommunaldirektør Tim Hansen samt formand Aase Nyegaard og næstformand Stefan Lydal.

Borgmesteren og kommunaldirektøren præsenterede på mødet det nye regulativ, som er udarbejdet pga. konflikten om torvet i Gråsten. En konflikt som både borgmesteren og kommunaldirektøren har været involveret i, gennem en længere periode. Forventningen fra borgmesteren og kommunaldirektøren er, at dette regulativ løser konflikten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Således skriver Gråsten avis ved Lene Neumann.

Jeg er ikke sart, og jeg accepterer også at skribenten gerne vil placere skylden hos mig, skriver borgmester Erik Lauritzen på sin Facebookside og fortsætter:

Det er ok. Men kan man virkelig ikke forvente sig mere af en avisskribent?

Overskriften er direkte løgn og fuldstændig udokumenteret.

Og hvad ved skribenten om et internt møde – hun har ihvertfald ikke spurgt mig.

Hvad med kildeangivelse Lene Neumann?

Eller er det grebet ud af den blå luft?

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg holdt ganske rigtigt et møde med formand og næstformand i Teknisk udvalg for at forvaltningen kunne præsentere forslaget og derefter har formand og næstformand sammen sat sagen på dagsordenen.

Jeg kan jo ikke tvinge noget som helst igennem Teknisk udvalg. Derimod kunne næstformand, Stefan Lydal enten på omtalte møde eller ved udarbejdelse af dagsordenen have sagt fra. En kritisk skribent havde nok spurgt ind til hvorfor han ikke råbte op, som han nu gør efterfølgende.

Jeg hverken kan eller vil tvinge noget igennem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og jeg ser jo også at regulativet i sin nuværende form ikke løser problemerne i Gråsten. Derfor har jeg taget kontakt til implicerede parter og tager dialogen – igen.

Jeg tror på det virker bedre end at piske stemninger op – som Gråsten Avis i høj grad medvirker til.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...