Borgmesteren: Kommunens energiforbrug skal ned og det kan betyde koldere kommunale bygninger

2. september 2022 Politik Skrevet af: Redaktion

Fremover kan Sønderborg Kommunes ansatte komme til at arbejde i 19-20 grader på kontoret og eleverne på de kommunale skoler, kan også se frem til et køligere vinterhalvår både ind og ude, ligesom brugerne af kommunens to svømmehaller måske vil opleve en lavere vandtemperatur.

Det er bare nogle af de tanker som borgmester Erik Lauritzen gør sig grundet de stigende energipriser og til SønderborgNYT TV siger han, at der kan blive tale om, at der skal skrues ned for varmen på de kommunale arbejdspladser og at der skal ses på de kommunale svømmehaller.

Artiklen fortsætter under annoncen

”For 14 dage siden igangsatte vi et yderligere fokus på, hvordan vi kan sænke energiforbruget i Sønderborg Kommune, men det er i øvrigt et arbejde vi har været i gang med i lang tid”, siger Erik Lauritzen.

Energistyrelsen har netop sendt et inspirationskatalog på gaden, som byder på 30 forslag til, hvordan man kan sænke energiforbruget i offentlige bygninger. Blandt andet styring af lys og automatisk nat- og weekendsænkning samt etablering af solceller og solvarme på bygninger, hvor eksempelvis taget hælder mod syd. Alle forslag der kræver investeringer, men det skal der være råd til, trods en slunken kommunekasse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har ikke råd til at lade være da vi er nød til at nedsætte vores energiforbrug med de snergiomkostninger vi har nu for ellers skal andre dele af kommunen være med til at betale den højere energiregning, og det vil så føre til nedskæringer nogle andre steder, og det vil vi undgå, hvis vi på nogen måde kan”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Du kan se tv-interviewet med Borgmester Erik Lauritsen her.

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...