Borgmesteren satser på at bredt budgetforlig

17. september 2022 Politik Skrevet af: Redaktion

Byrådet har torsdag og fredag været samlet på Nordals til dette års budgetseminar, skriver borgmester Erik Lauritzen på Facebook.

Meget har været sagt og skrevet om Sønderborg Kommunes økonomi de seneste måneder.

Regeringen og kommunernes økonomiaftale og det faktum at en række af de tilskud fra staten vi tidligere har fået er frafaldet, betyder at den økonomi som igennem de seneste 8 år har været bundsolid, nu kræver at vi reducerer vores udgifter.

Jeg har tidligere signaleret at udfordringen på driftsbudgettet er ca. 70 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

70 millioner er mange penge, men det er min klare overbevisning, at det kan vi godt klare i fællesskab – uden at sætte den udvikling i stå, som vi har arbejdet så længe på og investeret så målrettet i.

Vi begynder for alvor at se effekterne, vi bliver for første gang i mange år flere og ikke færre borgere, erhvervsklimaet er i top og der er hele tiden virksomheder som søger imod Sønderborg.

Det må vi ikke sætte i stå.

Jeg har, på baggrund af de drøftelser vi har haft indtil nu, fremlagt et budgetforslag for Byrådet og det danner udgangspunkt for de kommende ugers drøftelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er et budget, som skaber balance og også styrker vores kommunekasse til fremtidige udfordringer, det er et budget som i videst muligt omfang friholder vores kernevelfærdsområder.

Og så er det et budget som sikrer, at der også i de kommende år bliver et råderum til at lave skolerenoveringer, cykelstier, byudvikling og andre projekter, som sikrer, at Sønderborg kommune også i fremtiden er et dejligt sted at bo!

Jeg er fuld af fortrøstning i forhold til, at vi lander en bred budgetaftale og siger tak til alle byrådskolleger for nogle gode dage i Havnbjerg.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...