Bosniens nationaldag fejret for 28. gang

1. marts 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 1. marts er dagen, hvor Bosnien erklærede sig uafhængig af det tidligere Jugoslavien og søndag blev det fejret af Sønderjysk-Bosnisk Forening i MultiKulturhuset.

Azra Mehmedbegovic Hadzimahovic bød velkommen, Admir Hadzimahovic rettede en  særlig tak til byrådsmedlem Aase Nyegaard, som er protektor for foreningen  – og også til Anders Stubkjær fra Statsskolen, der om nogen har sat sig ind i Bosniens historie og gør en stor indsats for at unge også lærer om landet.

“Det er meget vigtigt, vi husker vores kultur og baggrund – og det er vigtigt, at vores børn lærer, hvor de kommer fra”, sagde Admir Hidzimahovic.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har også en tak til Meho Selman, som bor i Odense og sidder i regionsrådet. Han gør en stor indsats for os. Både politisk og gennem den bosniske radio, der sender fra Odense”, sagde Admir Hidzimahovic.

Anders Stubkjær kunne fortælle, det har været en rørende oplevelse at stå på stadion i Sarajevo med en gymnasieklasse og høre en pige fortælle, at nu forstod hun meget bedre, hvad det varm hendes far, som var FN-soldat, var udsendt til.

Den kendte bosniske filminstruktør Ines Tanovic og produceren Alem Babic deltog også i arrangementet – og Ines Tanovic fortalte om filmen ‘The Son’, inden den blev vist.

Artiklen fortsætter under annoncen

De bosniske dansere var også med – og de viste nogle af hjemlandets folkedanse.

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...