Opdateret: Brand i rækkehus – 51-årig kvinde omkom

6. april 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag eftermiddag blev de frivillige brandmænd fra Havnbjerg og Nordborg kaldt til Lærkevej i Nordborg, hvor der var brand i et rækkehus.

“Havnbjerg Frivillige Brandværn er meget hurtigt fremme og kort efter kom Nordborg også til stedet”, siger indsatsleder Henrik Jacobsen fra Sønderborg Brand og Redning.

En 51-årig kvinde omkom i forbindelse med branden

Det siger politiets vagtchef, Erik Lindholdt, til SønderborgNYT

”Kvinden blev reddet ud, og man iværksætter livreddende førstehjælp, men hun blev erklæret død af en tilstedeværende akutlæge, siger Erik Lindholdt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge vagtchefen var der ikke umiddelbart synlig ild.

”Inde i huset finder man en aflåst dør, hvor døren politiet sparker døren op, så røgdykkere kan komme ind”, siger han.

Døren førte til et soveværelse, hvor røgen kom fra, og det var her, man fandt den 51-årige kvinde livløs.

Politiet vurderer ikke, at der er sket en kriminel handling, men årsagen til branden og dødsfaldet skal undersøges.

Du kan SE BILLEDER HER.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...