Brecklings Bogcafé: Alle sang med fra bogen ‘Vorherre er en Rutebil’

10. marts 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag eftermiddag var Flemming Jensen endnu en gang gæst i Brecklings Bogcafé på Hotel Sønderborg Strand – og det er der en og anden Facebookbruger, der ser som en genudsendelse.

“I bogcafeen er det bøgerne, der er i centrum og det er ikke ualmindeligt, at forfattere udgiver mere end en enkelt bog”, siger Allan Breckling til SønderborgNYT. Der er jo også dem, der har hørt mere end én koncert med Jacob Dinesen.

Som interviewer havde Allan Breckling bestemt sig for, at den helt rigtige i ‘udspørger-rollen’ var Leif Maibom – som er en af hovedpersonens venner – og sådan blev det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flemming Jensen har skrevet bogen ‘Vorherre er en Rutebil’ og den handler om mange ting. Blandt andet at Frelsens Hær vinder Melodi Grandprix.

At det skulle ske i virkeligheden, kan vist kun de færreste forestille sig.

“Men det var altså Frelsens Hær, der vandt Melodi Grandprix i Schweiz det år, hvor det internationale Melodi Grandprix var i Malmø”, sagde Flemming Jensen.

I Vorherre er en Rutebil skal der være Folketingsvalg og Centrumpartiets spidskandidat bliver valgt fra på grund af et uheldigt billede, som blev taget af ham.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og de får så hentet en rigmand hjem fra Schweiz, fordi en milliadær passer i profilen i et liberalt parti, som ligger til højre for Djengis Khan, sådan lidt som Liberal Alliance”, sagde forfatteren.

Milliardæren aner ikke det mindste om politik, men har en naiv tilgang til tingene, lytter til andre og danner sine egne meninger.

Flemming Jensen forklarer, at vi lever i et konkurrencesamfund, som er skabt under en socialdemokratisk regering – og det er det kyniske i den politiske verden, der stilles til skue i bogen, hvor det står overfor den naive tilgang.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det eneste røde ved socialdemokrater er vist deres ører”.

“At være naiv handler om, vi som udgangspunkt møder andre med tillid. Det er ikke gavnligt, når vi siger tillid er godt, men kontrol er bedre. Når vi møder hinanden med tillid, så er det en fantastisk energikilde”, sagde Flemming Jensen.

Et par spørgsmål

Leif Maibom sad – ligesom de 128 bogcafé-gæster – og lyttede.

“Jeg kommer til at tænke på, at da Ulf Pilgaard var gæst, så fik Allan Breckling ikke stillet et eneste spørgsmål i første del. Men jeg har da stillet hele to”, sagde Leif Maibom.

Artiklen fortsætter under annoncen

Leif Maibom, der jo kender Flemming Jensen fra fire års samarbejde i Sønderborg Sommer Revy og fra deres private venskab, spurgte forfatteren, om det er sådan, at han lader figurerne i sine bøger sige det, som han selv mener.

“Der er nogle, der mener, jeg er ‘rød’, når jeg skriver på Facebook, at det er synd for dem, der ikke har det godt. Så kommer der straks en kommentar, der hedder: Kommunist”, sagde Flemming Jensen.

Tilsyneladende passer det ham ikke ret godt, at politikere ikke agerer ud fra egne meninger og overbevisninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg kan så godt li’ når vi har en lidt naiv tilgang til tingene og det lader jeg så den den importerede spidskandidat have”, sagde Flemming Jensen.

Flemming Jensen har i årevis arbejdet på den måde, som nogle kalder ‘politisk’ og det fik en gæst, John Lohff, til at spørge, om han aldrig har overvejeret at stille op for et parti.

“Aldrig nogensinde og det er fordi jeg ikke vil være ret god til det med partidisciplin og jeg vil heller ikke være god til at sige det samme til alle journalisterne. I dag er det sådan, at spørger man en politiker om noget, så skal han eller hun lige høre sin fokusgruppe om, hvad der skal siges”. Han fortællerede videre:

“Og jeg vil aldrig nogensinde finde mig i at blive banket på plads”.

Efterretningstjenesten

Bogcafeens vært, Allan Breckling, opfordrede Flemming Jensen til at skrive en bog om den danske efteretningstjeneste.

“Vi havde en statsminister, der sendte Danmark i krig, da han stod og løj i Folketinget om, at der er masseødelæggelsesvåben i Irak. En uge tidligere havde regeringen fået en efteretningsrapport, som sagde, at det havde Irak ikke. Den rapport blev lækket. Ham der lækkede den, røg i fængsel og statsministeren, der løj, fik en topstilling i Nato”, sagde Flemming Jensen, som kan mene, at her overgår virkeligheden fantasien.

“Så min næste bog bliver en anden”.

Fællessang fra bogen

Både Leif Maibom og Flemming Jensen laver revytekster – og de kan gribe de mest underlige ting og dreje dem rundt, så de bliver tankevækkende, underholdende og nogle gange får os til at undres.

“Og jeg har min guitar med, så vi kan synge nogle linier fra Vorherre er en Rutebil. Melodien er: Jeg kommer li’ fra Svendborg av”, sagde Leif Maibom, der synes, det er flot at se Vorherre som en rutebil, der kører overalt og kan rumme alle.

Flere af bogcafeens gæster undrede sig over, hvordan Leif Maibom lige havde set, at Flemming tekst ramte ind i den melodi.

Tak for hjælpen

Bogcafeen, der blev nummer 30 i rækken, blev åbnet med en overraskele fra Allan Breckling, der sætter en ære i at takke mennesker, som har hjulpet med at holde bogcafeen kørende.

“Og det er selvfølgelig alle Jer, der køber billetter og også fortaftterne, der kommer på besøg”, sagde Allan Breckling, inden scenen blev givet fri til Flemming Jensen og Leif Maibom.

“I starten var det rigtigt svært at få økonomien omkring Brecklings Bogcafé til at hænge sammen – og der var så en person, der foreslog, jeg kiggede indenfor i Kreditbanken og tog en snak med Preben Jensen”, sagde Allan Breckling.

Det var ikke i rollen som bankmand, Preben Jensen kunne hjælpe bogcafeen.

“Det er Uwe Wolffs Fond, der har hjulpet og ikke mig personligt”, sagde Preben Jensen, da han fik en boggave og en flaske rom.

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...