Brecklings Bogcafé med tip og trick til veje ud af angst

17. april 2016 Samfund

Søndag eftermiddag var tidligere chefredaktør Lizl Rand gæst i Brecklings Bogcafé, hvor godt 50 gæster havde

fundet ind, fordi de gerne vil blive en smule klogere på angst.

dk/wp-content/uploads/2016/04/13022467_10154163659949802_22815669_n-225×300.jpg” alt=”Lizl Rand” width=”225″ height=”300″ /> Lizl Rand

Og angst er relevant at vide noget om.

“Hver femte af os rammes af angst eller stress i en eller anden grad”, siger Lizl Rand, der først fortalte om sine år med angsten som daglig passager og derefter om vejene ud af angst.

Pudsigt nok er vejen ud af angst den samme, som hvis man rammes af stress eller alkoholisme.

“Først af alt, så skal man bede om hjælp. Det er nemlig stensikkert, at man ikke klarer vejen alene”, siger Lizl Rand. Og hjælpen er en professionel eller andre eksperter. Selv fik hun fat på en læge, der udskrev nogle piller.

“Jeg begyndte at tage en kvart pille, når jeg skulle til redaktionsmøde eller præstere på anden måde”, siger hun. Meningen var, at pillerne skulle tages, når angsten ramte.

“Men jeg kunne klare hele verden på en kvart pille, så det gav jo panik, da jeg løb tør og lægen var på ferie. Det gjorde at jeg ikke havde piller i 14 dage”, siger Lizl Rand. Heldigvis kan man købe alkohol og det virker også fantastisk på usikkerhed og indre uro.

“Jeg fik fat i en lille flaske snaps og en pose Fishermanns Freinds og så kunne verden bare komme an”.

Lizl Rand fortæller, hun er kontrolfreak, så det var ikke ret meget alkohol hun drak. Bare lige nok til at mærke roen brede sig i kroppen.

Lizl Rand

Lizl Rand

“Jeg var ikke fysisk afhængig af hverken medicin eller alkohol, men jeg var så sandelig psykisk afhængig. Det er det med at bruge en krykke. Man skal passe på, det ikke bliver krykken, der bestemmer retningen”.

Alkohol er en ret farlig ting at bruge til selvmedicinering, fordi der er stor risiko for, at lave et selvmål: At få en diagnose mere.

En damebladsartikel ændrede alt

Lizl Rand falder på et tidspunkt over en artikel i et blad, hvor en kvinde fortæller om sin angst og hvordan det hjalp hende, at hun kom i terapi.

“Det var så afgørende at sidde og læse om et menneske, der havde det præcis som jeg selv og derfor søgte jeg efter en terapeut”, siger Lizl Rand. Hun blev sat i en kognitiv terapi-gruppe, hvor man mødtes hver tirsdag.

“Inden den første gang, var jeg spændt på at møde de andre tosser og det viste sig, det ikke var forhutlede posedamer eller andre, der synligt var stakler. Men bare mennesker helt som jeg selv. Angst er altså ikke som billedet: Skriget”.

Gode råd

Lizl Rand runder eftermiddagen af med en række gode råd, som kan bruges af angstramte og alle andre, der gerne vil have et liv med psykisk balance og overskud på kontoen med selvværd.

“Det første er selvfølgelig at bede om hjælp, som jeg lig har fortalt om. For det gælder om at blive ekspert i sin egen sygdom og vide alt om, hvad den gør”.IMG_2219

“Af små trick, der faktisk virker, så er det en god idé, at øvesig i at trække vejret dybt ind og puste indre uro ud:

“Det giver også indre ro, hvis man i hovedet har et billede af ro. Det kan være et billede af en sø, nogle træer eller noget tredje”

“Du skal også tale dig fri. Fortælle om følelser, tanker og stemninger, så du får dem ud. Og det skal nok være til en terapeut, fordi der er grænser for, hvad venner og familie kan rumme”.

“Sov dig stærk – søvn er nemlig fundamentet for trivsel”.

“Meditation er virkningsfuldt – og du kan starte med at træne dig i at være stille eller du kan snøre skoene og gå en tur i skoven. Naturen gør nemlig det samme ved os som antidressiv medicin”.

“Reservér en time om dagen til bekymringer. Når der så popper bekymrende tanker op i løbet af dagen, så kan du parkere dem, indtil der er afsat tid til at få dem vendt”.IMG_2180

“Elsk dig selv – og det gør du ved at sætte ord på, når du står foran spejlet om morgenen. Det lyder banalt, men ting, der virker banale er sandheder, som er blevet generte. Lad være med at lede efter fem fejl, men blive mere som Ole Henriksen, der bare kan det der”.

Få et kæledyr

Lizl Rand har en Labrador og den er nok hendes allermest fortrolige.

“Den er lykkelig, når jeg kommer hjem til den. Og det betyder intet, hvis jeg har haft en mindre god dag eller jeg ligner en hængt kat. Det eneste min hund kræver er nærvær og så at jeg kaster en pind. Den er også en herlig lytter, som har hørt mine foredrag før nogen andre”.

Tankevækkende

En dag, hvor Lizl Rand var på vej til job, så hun en af posedamerne i den indre by i København.IMG_2191

“Jeg kom til at tænke på, jeg udadtil lignede en succes og indvendig var jeg som posedamen. Hun havde sine flasker i bæreposer og jeg havde mine i tasken. Forskellen på mig og posedamen var, at hun ikke lignede en, hun ikke var. Hun var mere ægte”.

Lizl Rand føler med posedamer og med de mange singler, der siger, at de trives bedst alene – blot fordi de er bange for at blive afvist.

“Hvis du ikke risikerer noget, så risikerer du endnu mere”.

Det offentlige er langsomme

En af gæsterne ved foredraget fortæller, at det kan tage måneder at få adgangtil en psykolog gennem det offentlige og det er på ingen måde gavnligt for syge mennesker.

“Derfor arbejdes der på at få løftet psykiske sygdomme på siden af alle de andre. Og indtil det sker, så gå ind på Psykiatrifondens hjemmeside og find både viden og veje til at få hjælp. Der er en del frivillige organisationer, der kan hjælpe i ventetiden”, siger Lizl Rand til bogcafégæserne, der sidder i Teaterfoyeren på Hotel Comwell.

Inden længe sender Lizl Rand endnu en bog på gaden.

“Den handler om, hvordan pårørende kan hjælpe – og hvis flere mennesker lærer af afkode signalerne på angst, stress eller alkoholisme, så slipper de ramte for at skulle hele vejen ud af planken, inden de får hjælp”, siger Lizl Rand. Det kræver selvfølgelig, at de pårørende, omgivelserne har mod til at tage den svære snak med den ramte.

 

 

 

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk