Brecklings Bogcafé: Samtale om Anna Elisabeth Jessens roman om årene efter 1914

10. august 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Når der igen er Brecklings Bogcafé – og det er der søndag den 8. september på Hotel Sønderborg Strand – så bliver det en samtale mellem Allan Breckling og forfatteren, Anna Elisabeth Jessen.

Emnet er romanen Om hundrede år, som tager sin begyndelse, da Den Store Krig bryder ud i 1914.

Bogen er på ganske kort tid udkommet i hele otte oplag.

Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården.

I stedet overtager svogeren og søsteren gården.

Artiklen fortsætter under annoncen

De får fem børn, hvis liv præges voldsomt af de spor, som Den Store Krig trækker helt op til 2014.

Romanen er et medrivende tidsbillede med grumme skæbner og et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre livet for en familie.

En Danmarkshistorie, landbrugshistorie og kvindehistorie fortalt fra skiftende perspektiver i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, et for hvert år.

“Valget af Anna Elisabeth Jessen og Om hundrede år kan ses som bogcafeens bidrag til markeringen af 100-året for genforeningen”, siger Allan Breckling til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skal du møde forfatteren?

Hvis du vil høre, hvad Elisabeth Jessen har på hjerte, så skal du købe en billet via Mobilepay.

Hvis du vil nyde en lækker anretning, så skal du møde søndag den 8. september klokken 14 – og prisen er 229 kroner.

Uden anretning er mødetidspunktet klokken 15 – og prisen er 149 kroner.

I beskedfeltet skriver du dit navn og antallet af pladser.

Nummeret til MobilePay er 5240 6616.

Eventuelle sprøgsmål kan sendes på mail til [email protected]

Artiklen fortsætter under annoncen

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...