Broager.dk skal styrke den hyperlokale sammenhængskraft

30. marts 2017 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Et nyt digitalt samlingssted for borgere i Broager og Broagerland er netop åbnet.

Broager har nemlig nu fået sin egen hjemmeside, broager.dk 

Portalen er til borgerne i Broager og handler om borgerne i Broager.

Manden bag hjemmesiden, journalist Kristian Pallesen, håber, at hjemmesiden må være med til at styrke det lokale sociale fritidsliv, sammenhængskraften i byen og udviklingen i Broager og på Broagerland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er helt bevidst, at hjemmesiden åbner netop nu, hvor Broager Hallen har indviet hal 2 og medborgerhuset Broagerhus indvies den 7. april. Hermed har byen og Broagerland de bedste rammer for sport og øvrige sociale fritidsaktiviteter, skriver Borager-redaktionen i en pressemeddelelse.

Broagerhus er først

Hjemmesiden kan forhåbentlig som et digitalt samlingssted bidrage til at binde lokalsamfundet bedre sammen. Og den første forening, som har gjort broager.dk til sin egen hjemmeside, er Broagerhus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nye hjemmeside supplerer og samarbejder med broagerland.dk og indbyder til et samarbejde med alle, som er interesseret i at gøre Broager og Broagerland til et endnu bedre sted at bo.

Håbet er, at borgerne i byen og på Broagerland med den nye hjemmeside vil opleve, at det bliver lettere at følge med i lokalområdets mange tilbud inden for kulturliv, fritidsaktiviteter, skole og dagtilbud m.m.

Det behøver ikke at blive på få hænder, at hjemmesiden udvikler sig. Web-redaktøren vil gerne i kontakt med frivillige, som har lyst til at indgå i en bredere redaktion og som har lyst til at skrive, fotografere og gøre synligt, hvad der sker i Broager og på Broagerland.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...