Broager Sparekasse: Flotte afkast igen i 2014

Arkivfoto
Arkivfoto
22. januar 2015 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

2014 blev endnu et år i rækken af flotte afkast, som er kommet Broager Sparekasses kunder med pensionsordningenbroager1 placeret i Broager PuljePension til gode. Både aktier og obligationer er steget over året, og de populære mixpuljer, som investerer i både aktier og obligationer, har nydt godt af at vinde på både gyngerne og karrusellerne. De finansielle markeder har generelt udviklet sig positivt i 2014, men en dygtig forvaltning af de enkelte investeringsstrategier har bidraget yderligere til puljernes afkast.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formuecentrerdirektør i Broager Sparekasse Leif Thomassen fortæller om de investeringsmæssige resultater:

“Det har jo været et positivt, men meget blandet marked at investere på i 2014. Renten har fortsat været rekord lav, eksempelvis får man ikke engang 1% i rente på en 10-årig statsobligation mens amerikanske aktier er steget 28% i 2014. Stigningen på godt 6% i europæiske aktier var noget mere beskeden.”

 

Sådan har sparekassens puljer klaret sig

Artiklen fortsætter under annoncen

Artiklen fortsætter under annoncen

Afkast 2014 3 års samlet afkast
Pulje 1 Obligationer 10,7 % 14,3 %
Pulje 2 Danske Aktier 23,0% 105,8%
Pulje 4 Mixpulje Middel 11,8% 41,1%
Pulje 5 Globale Aktier 17,5% 59,7%
Pulje 6 Mixpulje Høj 13,8% 48,1%
Pulje 7 Korte Obligationer 1,3% 4,3%
Pulje 8 Mixpulje Lav 8,5% 28,7%

Kun råvarer, i særdeleshed med oliens nedtur, og enkelte valutaer er faldet i 2014.

“Men sådan noget investerer vores puljer ikke i. Vi klarer os fint med det, der er velkendt og som vores kunder kan forholde sig til” siger Leif Thomassen.
broager

Artiklen fortsætter under annoncen

Ser man på puljernes afkast i et lidt længere perspektiv, så bliver billedet ikke mindre imponerende. Broager PuljePension tre mixpuljer, som har henholdsvis lav, middel og høj aktieandel, har i runde tal givet 30%, 40% og 50% i afkast over tre år.

“Ikke alene er afkastene i de tre mixpuljer flotte, men jeg glæder mig også over, at de ret konsistent afspejler en fornuftig sammenhæng mellem lav, middel og høj risiko og det tilsvarende afkast.” fortæller Leif Thomassen.

Det danske aktiemarked steg godt 17% i 2014, men forvaltningen af Pulje 2 – Danske Aktier har igen slået markedet og landet et afkast på hele 23%.  På tre år har puljen givet 106% i afkast.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er nok usædvanligt, at man alene i kraft af investeringsafkastet kan fordoble sin formue over tre år” fortæller Leif Thomassen og forklarer:broager sparekasse 1

“Det danske aktiemarked har gennem mange år været utroligt stærkt og er steget mere end øvrige aktiemarkeder. Som en lille befolkning i et lille land ligger det nok i vores natur, at vi skal ud i verden og søge lykken. Det skinner igennem i mange danske virksomheder, som er globalt orienterede og dermed mindre følsomme overfor regionale forhold. Oven i det har vi en dygtig forvalter, som med et afkast på 520%  de sidste ti år har skabt et merafkast på 250% i forhold til markedet. Det er også årsagen til, at vi har en forholdsvis stor andel af danske aktier i vores mixpuljer.”

13. februar 2025 Gråsten, Samfund

Egernsundbroen lukkes i op til tre nætter

13. februar 2025 Gråsten

Sønderborg Kommune meddeler, at Egernsundbroen vil være spærret for trafik i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde. Broen kan ikke passeres i følgende tidsrum: Mandag den 17. februar 2025 klokken 22:00 til tirsdag den 18. februar 2025 klokken 05:00. Tirsdag den 18. februar 2025 klokken 22:00 til onsdag den 19. februar 2025 klokken 05:00. Hvis arbejdet ikke kan […]

Læs mere...