Broagerlands bud på at skabe udvikling – nye bo- og arbejdsfællesskaber

25. februar 2020 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

De fem landsbylaug på Broagerland og Broager Udviklingsforum inviterer nu alle med en særlig interesse i nye bo- og arbejdsfællesskaber til møde på Iller Slot. Invitationen henvender sig til de stadig flere danskere, som ønsker et mere indholdsrigt og mindre stressende liv – altså mere livsindhold og stærke faglige fællesskaber.

Invitationen kommer som led i det pilotprojekt som frilandsby, som foreningerne på Broagerland er ved at forberede og som handler om at udvikle og derved sikre fremtiden på Broagerland, hvor borgerne bestemmer og er primus motor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erhvervsministeriets Landdistriktspulje har bevilget 500.000 kroner til initiativet, ligesom Sønderborg Kommunes landdistriktskoordinator bidrager med arbejdskraft, og mange frivillige står bag, skriver foreningerne på Broagerland.

“Vi inviterer særligt interesserede fra nær og fjern med til de videre forberedelser på Iller Slot den 21. marts med mulighed for en ekstra rundtur på halvøen dagen efter”, oplyser projektets koordinator, Hanne Tanvig, ansat ved Københavns Universitet, som forestiller sig, at interesserede kan være både tilflyttere og lokale, som ønsker nye rammer, og fællesskaberne er tænkt for folk i alle aldre, enlige som familier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læg også mærke til at fællesskaberne er tænkt som mere end bofællesskaber. Der skal være andre funktioner og aktiviteter, herunder faciliteter til mikroerhverv. Folk fra egnen samt gæster udefra skal også kunne bruge nogle af faciliteterne. Fællesskaberne skal summe af liv hele dagen!

Den 21. marts har vi fokus på de nye fællesskaber, og midt på dagen skal vi ud på en lille tur på Broagerland. Dagen efter, den 22. marts, har vi arrangeret en tur for interesserede i halvøens natur og kultur. Programmer ses nedenfor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Program lørdag den 21. marts

De tilmeldte mødes kl. 10.00 og bruger formiddagen på en præsentation og drøftelse af visionen for Broagerland 3.0 og det konkrete arbejde med nye bo- og arbejdsfællesskaber.

Vi skal bl.a. tale om et muligt første bo- og arbejdsfællesskab (en spændende landbrugsejendom), som vi har arbejdet en del med. Men vi har også andre steder til flere nye bo- og arbejdsfællesskaber i kikkerten.

Efter frokost på Iller Slot fortæller vi om Broagerland og om det, som vi ved, at tilflyttere vil sætte pris på. Det er oplægget til en guidet bustur rundt på Broagerland, hvor vi skal se og høre om de mange herligheder og nogle af de steder på halvøen, hvor der evt. kan etableres nye bo –og arbejdsfællesskaber.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter turen og en kop kaffe skal vi i fællesskab arbejde videre med udvikling af nye bo- og arbejdsfællesskaber på Broagerland.

Før aftenmiddag på Iller Slot samler vi op, aftaler vi de næste skridt. Middag og aften er tænkt som et festligt arrangement med mere networking og musik ved O’ Hein.

Program søndag den 22. marts

Vi mødes kl. 09:30 på Iller Slot til en kop bar kaffe for derefter at køre i egne biler med lokale guider rundt på Broagerland. Turen går f.eks. til Broager Kirke og kirkegård med den berømte historie, den flotte Broager by, Cathrinesminde Teglværks Museum, ud til vandet, cykelfærgen fra Brunsnæs til Tyskland, og der er mulighed for gåtur på Gendarmstien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dagens program slutter kl. 14:00.

Praktiske oplysninger 

Deltagelse koster kr. 150 pr. person, hvilket dækker forplejning inkl. middag om aftenen samt den guidede tur d. 21. marts.

Såfremt I ønsker at overnatte, er der evt. mulighed for det på Iller Slot for en pris inkl. morgenmad på 810 kr. for et dobbeltværelse inkl. morgenmad og 505 kr. for et enkeltværelse.

Tager I med på turen den 22. marts, skal I selv stå for befordring og forplejning mv.

Tilmelding skal ske senest d. 7. marts til Ingebeth Clausen på mail:  [email protected]

Husk at skrive om tilmeldingen alene gælder den 21. marts, eller om den også gælder 22. marts. Ønske om evtuel overnatning på Iller Slot skal desuden meddeles, og oplys venligst om telefonnummer.

Princippet bliver ’først til mølle’, for der er et begrænset antal pladser på Iller Slot.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...