Brødr. Ewers præsenterer onlinehandel på messe for landmænd

10. januar 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Korn- og foderstofforretningen Brødr. Ewers A/S har et nyt godt tilbud med til landmanden på dette års NutriFair-udstilling i Fredericia onsdag 15. og torsdag 16. januar.

“Ewers-kunder tilbydes nu også muligheden for at handle i en stor onlineshop med alt udstyr til stalden og værkstedet, og på NutriFair bliver der mulighed for at høre mere om shoppen samt afprøve systemet”, oplyser Frederik Corydon Larsen.

Online-shoppen beskæftiger sig med alle former for staldartikler til svinestalden og kvægstalden samt værkstedet, forrummet og kontoret. Det gælder foir eksempel alt udstyr til inseminering, håndtering af dyr, vand, staldvogne, varmekanoner, højtryksrensere samt udstyr til ensilering og rengøring. El-artikler, sikkerhedsudstyr og beklædning samt mineraler og tilskudsfoder er eksempler på andre produkter, som kan købes direkte via denne online-shop.

Artiklen fortsætter under annoncen

Konceptet bygger på kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser, nem og enkel bestilling samt levering. Landmanden får sine indkøb samlet på een faktura sammen med sit foder, såsæd, olie, skadedyrs bekæmpelse osv.

Kom og hør mere om Ewers-shoppen

”Vi giver mulighed for at handle disse mange hjælpe-produkter i ro og mag derhjemme. Det er enkelt og nemt, og det er sikkert. Vi giver garanti for, at varerne bliver leveret til tiden og på rette sted, og på NutriFair bliver der mulighed for at få en introduktion til vores nye Ewers shop, hvor vores salgsteam står klar til at fortælle mere om de nye muligheder, vi kan tilbyde”, siger Frederik Corydon Larsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ewers er tæt på

”Brødr. Ewers A/S er kendt for god service og for at være tæt på. Hvis en landmand mangler foder i en weekend, er vi kun et opkald væk, og vi gør en indsats for at leve op til udfordringen, så alle er tilfredse”, siger Frederik Corydon Larsen.

”Alle gæster på NutriFair er velkommen til en snak om alle former for foder, såsæd gødning, planteværn og det, vi ellers handler med.  Det gælder også træpiller og briketter samt skadedyrsbekæmpelse. Vi er klar til at hjælpe med de gode løsninger på de udfordringer, som landmænd står med i det daglige i en omskiftelig tid”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

”På NutriFair vil vi møde landmændene, hvor landmændene er. Det er en god anledning til at komme i snak med mange. Vi lægger stor vægt på den personlige kontakt og på at være tæt på kunderne i det daglige,” siger Frederik Corydon Larsen.

Brødr. Ewers A/S er på stand A-1116, og gratis billetter til udstillingen kan hentes på websiden nutrifair.dk