Brødrene Ewers festede med landmændene

29. maj 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Korn- og foderstofforretningen Brødr. Ewers samlede lørdag aften landmænd fra det ganske land til fest med masser af musik, underholdning og sjove anekdoter.

Gæsterne kom fra nær og fjern, da korn- og foderstofforretningen Brødr. Ewers lørdag havde indbudt landbrugskunder og medarbejdere til 170 års jubilæumsfest.

Fra Nordjylland, Bornholm og Sjælland, ja fra hele landet og ikke mindst fra Sønderjylland strømmede de til festen i Kolding og var med til at skabe en utrolig god stemning med masser af god mad og drikkevarer samt et rigt underholdningsprogram.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ingen forsømte lejligheden til at fortælle en god historie, og latter og klapsalver blev en stor del af festens udtryk.

Stor samhørighed

De to brødre Claus og Hans Otto Ewers bød velkommen og lagde ikke skjul på en stor samhørighed med det landbrug, som udgør grundstammen i virksomhedens dagligdag, skriver LandboSyd i en pressemeddelelse.

Der er brug for en større opbakning til et erhverv, som sikrer velstanden i Danmark, var nogle af de mere alvorlige budskaber, men der blev også budt på anekdoter og masser af humor. For eksempel om sønderjyder og sønderjysk i andre landsdele. Det gælder for eksempel historien om, hvordan det blev modtaget i en københavnsk kiosk, at Claus Ewers, som studerede i byen, bad om en pose bom, som de ikke havde. Nå, men så mojn, sagde Claus Ewers og fik svaret: Det har vi heller ikke.

Artiklen fortsætter under annoncen

De sjællandske festdeltagere nikkende bekræftende: Jo, sønderjysk er en dialekt, der kan være svær at forstå, og sådan formåede festen også at bygge bro mellem landsdelene i Danmark.

Bestil en taxi

Aftenens festtalere var formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, samt landbrugsformand på Sjælland og formand for Roskilde Dyrskue, Povl Fritzner.

Martin Merrild kunne også fortælle gode historier. En af dem handle om nogle københavnske journalister, som kom ind på en restaurant i Herning og sagde til tjeneren: Vi er vegetarer, så vi vil gerne høre, hvad I kan anbefale os at bestille, hvorefter svaret var: En taxi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Martin Merrild gav udtryk for, at vestjyder ikke sådan lader sig imponere, men alligevel mente han, at det var en helt fantastisk udvikling, Brødr. Ewers har været igennem. Det er de færreste virksomheder, der opnår at fejre 170 års jubilæum. Det er noget helt specielt,” sagde Martin Merrild.

Ordentlige og ærlige

”Jeres tipoldefar startede i 1848 – det var 34 år før at landbruget overhovedet kom i gang med at eksportere og før det første andelsmejeri i Hjedding blev dannet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hele jeres grundlag er på ærlig vis at handle med korn- og foderstoffer, og jeg er ikke i tvivl om, at succesen, og den udvikling I har præsteret, har baggrund i, at I har masser af kunder, forbindelser og samarbejdspartnere, der har oplevet jer som ordentlige og ærlige – ikke bare i jeres forretning, men også i jeres måde at leve på,” sagde Martin Merrild og tilføjede:

”Mange andre virksomheder når kun til anden eller tredje generation. I er nået til femte generation – det er jeg imponeret over – sagt på vestjysk.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Glemmer aldrig sønderjyderne

Povl Fritzner lagde i sin tale vægt på Brødr. Ewers’ sønderjyske oprindelse. Han kom som ung ud og tjene ved Christiansfeld og ved Rødding og glemmer aldrig sønderjyderne for en dejlig tid. Han glædede sig også over samarbejdet omkring Roskilde Dyrskue, hvor Brødr. Ewers sponsorer foderet til dyrene, og det lykkedes faktisk fra scenen at få en aftale om forlængelse af sponsoratet.

Forrygende underholdning

De to topfolk fra landbruget blev efterfulgt af trompetist Per Nielsen fra Sønderjyllands Symfoniorkester, som introducerede melodierne på klingende sønderjysk, og siden var Villys Kaffeklub på scenen med forrygende underholdning. Efterfølgende var dansegulvet fyldt helt op, da den lokale Hørup-dreng Marc Dixon og hans professionelle band fra hele Danmark spillede op.

Så de mange festdeltagere var ikke i tvivl, da der blev sagt godnat med ringriderpølser: Brødr. Ewers forstår at feste og skabe stemning.

 

 

 

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...