Bytrafikkens gasbusser er gode for Sønderborgs CO2-regnskab

5. juli 2019 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

For godt tre år siden gik Sydtrafik i gang med at forberede et udbud på CO2-neutral busdrift i Sønderborg Kommune.

Efter et grundigt forarbejde og en krævende udbudsrunde stod det i efteråret 2016 klart, at Umove havde vundet udbuddet på 39 gasbusser med trafikstart i sommeren 2017.

”Nu har vi kørt på biogas i Sønderborg i to år. Dermed har vi i alt reduceret CO2-udslippet med 3.400 tons og så længe gasbusserne er i drift, reducerer vi CO2-udslippet med 4,65 tons hver eneste dag fremover og det er vi stolte af”, fastslår Tim Valbøll, driftsdirektør i Umove.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med gasbusserne i Sønderborg har Umove vist, at det er muligt at opnå bæredygtig, driftssikker og driftsøkonomisk busdrift på certificeret biogas.

CO2-reduktionen fra de biogasbusser svarer til ca. 2.700 tons pr. år i forhold til tilsvarende dieselbusser, og samtidig reduceres partikeludledningen med mere end 95 procent ved den renere forbrænding af gas end diesel – endda uden partikelfilter.

Tankningen af gasbusserne sker på nye gasfyldestationer, som Sønderborg Kommune har investeret i – henholdsvis i Ragebøl samt en mindre fyldestation i Nordborg, hvor et mindre antal busser er stationeret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vil du vide mere om Sønderborgs ProjectZero

Du kan følge med i Sønderborgs store omstilling til et CO2-neutralt område ved at klikke hér, ligesom du også kan tilmelde dig ProjectZeros nyhedsbrev ved at klikke hér og er du på Facebook, så finder du ProjectZeros Facebookside ved at klikke her.