Økonomiudvalget følger med i om Vækstrådet fører til flere arbejdspladser

24. oktober 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Gennem Vækstrådet er målet for kommunen at tiltrække flere nye virksomheder og meget gerne den slags, der arbejder indenfor klimaløsninger. Vækstrådet skal også arbejde for, der sker en udvikling i de virksomheder, der allerede er i området.

“Vi vil gerne sikre, vi udnytter til fulde, at vi virkeligt er fremme på banen med hensyn til klimaløsninger”, siger borgmester Erik Lauritzen i forbindelse med, at Økonomiudvalget har set Erhvervsudvalgets papirer om samarbedet mellem kommune og erhvervsliv i Vækstrådet igennem.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I sidste ende handler det jo om arbejdspladser”.

Der er mere fokus på klimaet end nogensinde før.

“Og det siger mig, at vi skal blive bedre til at bruge det, at vi har ProjectZero her hos os”, siger Erik Lauritzen, der mener, at ProjectZero-visionen burde være et trækplaster til virksomheder, der vil arbejde med klimaløsninger.

Når der kigges i statistikken med bosætning, så ser det fornuftigt ud.

“Der er et lille plus, som viser, der er flere, der flytter til end fra”, siger borgmesteren. Han synes dog, at der burde fødes flere børn.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi ved også, det gør en stor forskel, at vi hjælper tilflyttere med at finde såkaldte ægtefællejobs”, siger han.

Kommunen har også en service, der guider tilflyttere til både foreningsliv og omgangskreds, altså en slags integrationsservice.

 

 

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...