Byrådet giver UNESCO-bolden videre

3. november 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune gennem 10 år arbejdet seriøst med bæredygtighed – blandt andet med ProjectZero, House of Science og senest som medlem af netværket UNESCO Learning Cities, hvor der arbejdes med fire forskellige dimensioner af bæredygtighed: miljø, økonomi, social og kulturel.

Byrådet spiller bolden videre. Foto: Ole Kæhler

Artiklen fortsætter under annoncen

”Arbejdet med bæredygtighed har haft top-prioritering gennem to hele valgperioder, og nu er det tid til at kaste bolden, så et nyt byråd kan spille den videre. Det har vi valgt at markere helt konkret ved at få taget det her billede, som jeg ved også skal bruges i et par andre sammenhænge i forbindelse med kommunens arbejde som bæredygtig læringsby”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Sønderborg scorer verdensmål

Sønderborg Kommune har for nyligt indgået et partnerskabssamarbejde med tænketanken og konsulentbureauet Sustainia for at udbrede kendskabet til bæredygtighed og bæredygtige løsninger, samt at få det kommunikeret bredt ud.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Samarbejdet med Sustainia skal være med til at gøre bæredygtighed helt konkret, så vi får flere borgere med. I løbet af en tre-årig periode, som lige er gået i gang, vil vi motivere til en decideret adfærdsændring til en mere bæredygtig livsstil. Det sker blandt andet gennem leg og konkurrencer, hvor en ny app bliver omdrejningspunktet. Målsætningen er, at vi om tre år har 10.000 borgere som bæredygtighedsambassadører”, siger formand for kulturel og regional udvikling, Stephan Kleinschmidt.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...