Byrådsmødet er flyttet til den tidligere skole i Havnbjerg

22. februar 2021 Politik Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Kommune holder onsdag byrådsmøde  i Udviklingshuset HR-Huset i Havnbjerg, som er den tidligere Havnbjerg Skole.

Politiske møder – som et byrådsmøde – er undtaget reglerne om forsamlingsforbuddet, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

“I byrådet føler vi stadig et behov for at holde fysiske byrådsmøder, men det skal ske efter retningslinjerne. Desværre står vi stadig med den udfordring, at vi ikke kan holde møderne efter retningslinjerne i Byrådssalen på Rådhuset, men det kan lade sig gøre i HR-huset i Havnbjerg. Vi håber, at retningslinierne tillader, at vi i løbet af 2021 kan vende hjem til Rådhuset”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På grund af retningslinjerne vil der være begrænset adgang for tilskuere til byrådsmødet i Havnbjerg.

Byrådsmødet holdes i kantinen og for at følge reglerne om tilstrækkelig plads samt afstandskravet på to meter, er der plads til i alt 50 personer i lokalet. Det betyder, at der er plads til maksimalt ti tilskuere til byrådsmødet i Havnbjerg, og de lukkes ind efter ‘først til mølle princippet’.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...