Byrådet sender penge til projekter i Augustenborg og Broager

9. april 2019 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune er i færd med – sammen med borgerne – at udarbejde bystrategier for en række af kommunens større byer og det skorter ikke på gode ideer og ansøgninger.

Næsten 800.000 kr. er netop uddelt.

Formålet med bystrategierne er at synliggøre de enkelte byers identitet og potentiale og på den baggrund udpege retning på den fremtidige udvikling. Strategierne udarbejdes, så de fungerer som aktive redskaber for borgerne, politikerne og administrationen, skriver kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Arbejdet med bystrategierne er en fantastisk mulighed for god dialog med borgerne. Vi sætter spot på netop det sted, hvor de bor, og det giver engagement. Samtidig får vi som politikere og administration viden, der er guld værd, fra dem der kender områderne bedst. Nu har vi så haft to ansøgningsrunder, hvor borgerne i Augustenborg og Broager har kunnet søge puljemidler til aktiviteter, og hvor er det positivt at opleve, at borgerne og foreningerne har så meget lyst og gå på-mod til at sætte handling bag ideerne, siger Aase Nyegaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådet, som har afsat pengene til projekterne, har også vedtaget nogle retningslinjer for, hvordan pengene skal forvaltes. Teknik- og Miljøudvalget har således været nødt til at afvise ansøgninger til projekter, fordi der for eksempel ikke var offentlig adgang, eller fordi der var søgt til drift eller vedligeholdelse.

Otte foreninger har søgt om i alt 1,2 millioner kroner til 17 forskellige projekter.

Penge til Augustenborg

Sjældne træer i Slotsparken, Hertugbyens Bevaringsforening, 30.000 kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Infostander ved slottets klokketårn, Hertugbyens Bevaringsforening, 28.000 kr.

Shelter, Hertugbyens Udviklingsforum, 36.500 kr.

Forprojekt til badehus og soldæk, Hertugbyens Udviklingsforum, 50.000 kr.

Rydning ved Kaninsøen, Hertugbyens Udviklingsforum, 35.000 kr.

Renovering af gangbro til sandodde, Aug.bg. Vandskiklub og Spejdere, 51.197 kr.

Flagalle, Augustenborg-Bro Frivillige Brandværn, 80.000 kr.

Broager får også penge

Bykort, Broager Udviklingsforum, 35.000 kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Naturformidling v. Loddenmosen, Broager Udviklingsforum, 250.000 kr.

Lokalhistorie for alle, Broagerlads Lokalarkiv, 22.823 kr.

Parkunderholdning, Parkunderholdning i Broager Bypark, 15.000 kr.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...