Byrådet vil have en ny kommuneplan

15. januar 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune skal have en ny kommuneplan for årene 2019 – 2031.

Det har byrådet besluttet.

Den nye plan skal afløse den gældende plan for 2017 – 2029, der blev vedtaget af det tidligere byråd i december 2017.

Normalt går der fire år før en kommuneplan skal revideres, men det nuværende Byråd ønsker at vedtage en kommuneplan, som de selv har ansvaret for, og selv kommer til at føre ud i livet.

”Det er et resultat af en meget principiel drøftelse, som vi har haft i Byrådet. Vi er enige om, at vi får et større ejerskab til og et større engagement i en kommuneplan, som vi selv har været med til at udforme, og også selv kommer til at realisere”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommuneplanen sætter rammerne for den fysiske planlægning og udviklingen i kommunen i de kommende 12 år. Ved den nye revision ønsker byrådet at sætte fokus på planlægning for vedvarende energianlæg, planlægning for produktionserhverv og ophævelse af bopælspligt i visse områder. Der skal udarbejdes et Grønt Danmarkskort der viser, hvor kommunerne skal tage hensyn til naturbeskyttelsesinteresser. Der skal også fokus på strategisk planlægning for landsbyer og større sammenhængende landskaber, og der skal ske en udpegning af områder, hvor der er risiko for oversvømmelse og erosion.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommuneplanen skal støtte op om Byrådets vision og planstrategi.

Processen med at udarbejde den nye kommuneplan indledes med en offentlig idéhøring, der løber fra den 14 januar og frem til den 1 februar.

Kommunaldirektør Tim Hansen opfordrer borgerne til at deltage i debatten, og har især en opfordring til bygherrer og entreprenører:

”Det er vigtigt, at bygherrer og entreprenører giver os besked, hvis der er større bygge- og anlægsprojekter på vej. Så kan vi tage højde for det i planlægningen”, siger Tim Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forslag eller bemærkninger skal indsendes skriftligt på mail til [email protected] eller til Sønderborg Kommune, By & Landskab, Lille Rådhusgade 7, 6400 Sønderborg.

 

24. april 2024 Broager, Erhverv

Broager Fjernvarme forhandler videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme

24. april 2024 Broager

Fremmødet var historisk. Ikke færre end ca. 150 mødte til generalforsamlingen i Broager Fjernvarme tirsdag aften. Af den grund var mødet flyttet til Broager Hallen. Og aftenens vigtigste afstemning fik et klart udfald. Med 120 stemmer i ryggen forhandles der videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme, hvis altså også Sønderborg Fjernvarme stemmer ja på […]

Læs mere...