Byrådets Heidi F. Jørgensen har fæstnet sit blik på handel og turisme

29. marts 2019 Politik

Adskillige lokale politikere og også repræsentanter i Vækstrådet ser, at Sønderborgs fremtid ligger i industrivirksomhederne.

Jo flere af industrivirksomheder jo bedre går det.

Heidi F. Jørgensen, som er en del af Vækstrådet og Byrådet ser tingene i et bredere perspektiv.

“Hvis ikke vi har et spændende handelsliv og gode kulturtilbud, så forsvinder tilflyttere hurtigt igen”, siger hun til SønderborgNYT.

Da Heidi F. Jørgensen besluttede sig for at stille op som byrådskandidat for Venstre, så var hendes mål at gøre noget for især restaurationsbranchen og turismen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi skal pege på turistfyrtårnene – for eksempel Gendarmstien,  Dybbøl Mølle og skanserne, pege på Sønderborg Slot og Universe. Og så skal vi huske alle de mange ting, der også er rundt omkring. Hvis turister kommer for at se de såkaldte fyrtåne, så vil de også gerne se alt det andet”, siger Heidi F. Jørgensen.

Altså skal der gøres en indsats for, at turisterne får informationer om alt det, der også er her.

“Og så skal de mennesker, som er på alle de steder, gøre deres til, at turisterne får en god oplevelse. God service er en del af en god oplevelse”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Destination Sønderjylland

I Destination Sønderjylland ved man, at turister udefra ikke går specifikt for at opleve, Sønderborg, Tønder eller Aabenraa.

De kommer for at se Sønderjylland.

“Det er på samme måde, vi skal tænke her i kommunen. Turister kommer ikke kun for at opleve for eksempelvis Sydals, men tager gerne alt det andet med”, siger Hedi F. Jørgensen.

Handlen

Når kommunen tænker Vækstrådet og erhvervstiltag, så handler det dybest set om arbejdspladser. Og det er altid glimrende, når en borger siger farvel til offentlig forsørgelse og i stedet får en lønindtægt – især hvis det er på det private arbejdsmarked. Det giver en udgift mindre og det giver skattekroner i kommunekassen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er også pragtfuld, når jobs gør, at nye flytter til Sønderborg

“Og så det er også vigtigt, der kommer liv i de tomme butikslokaler rundt omkring i kommunen”, siger Venstre-kvinden. Det skal være dejligt at handle i Sønderborg, så folk ikke vælger at køre til Kolding.

Hun håber, at huslejen i de tomme butikslokaler for eksempel i Perlegade, kommer lidt ned, så det ikke er skræmmende for driftige mennesker at åbne en butik.

Heidi F. Jørgensen siger, restaurationsbranchen er i vækst – også i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det herlige er, at det ikke alene handler om de traditionelle restaurantere. Der skyder også små skæve og anderledes steder op”, siger hun.

“Heldigvis er det ikke et must for restauranter at ligge i midten af Sønderborg by. Folk kører gerne efter en god oplevelse, så gode anmeldelser er meget vigtigere end beliggenhed”.

Kommer der flere butikker og turiststeder, så er der flere muligheder for såkaldte ægtefællejobs.

“Hvis et par flytter hertil, fordi fruen har fået job på Linak og manden ikke får noget at lave, så flytter de jo igen”, mener Heidi F. Jørgensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Heidi F. Jørgensen er sikker på, der altid vil være butikker i Perlegade.

“Men det er ikke sikkert, at det er de butikker, vi kender i dag”.

Hvad kan kommunen gøre?

Det er ikke sjældent, man hører, at butiksejere klager over, at Perlegade er trist og kedelig.

“Og kommunen kan for eksempel flytte Skøjtebanen op i byen. Kommunen kan lave små oaser med bænke, hvor handlende kan sidde og nyde det i et øjeblik. Og kommunen kan komme med nogle ting, der kan aktivere børn, som er med på indkøb”.

Forleden var aktørudvalget, som skal gøre en indsats for handel og turisme, på visit hos Vækstrådet, hvor målet var at finde ud af, hvad Vækstrådet kan hjælpe handlen og turismen med.

Hedidi F. Jørgensen ser positivt på fremtiden for handlen og turismen.

“Med tiden kommer ferieresortet på Nordals, snart åbner det nye Alsik og sammen med meget andet, trækker det mennesker til vores område”, siger Heidi F. Jørgensen.

“Hvis så butikker, restauranter og alle andre, der lever af at handle, byder på kongelig service, så vil det trække endnu flere til”.

 

 

 

 

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
1. april 2023 Sport, Sønderborg

SønderjyskEs håndboldherrer vandt på Sjælland

1. april 2023 Sport

Fredag aften skulle SønderjyskEs forsøge at fortsætte den gode stime af gode håndboldkampe på en svær udebane i Nordsjælland hvor de med en sejr kunne holde fast i muligheden for en plads i slutspillet. Sejren kom i hus og det på overbevisende facon efter resultatet 29-36. Vi var bagud med 6-5 midt i første halvleg, […]

Læs mere...