CD: Mihaela Oprea og Jacob Alsgaard Bahr spiller rumænsk og dansk

1. december 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Godt 80 personer sad lørdag eftermiddag i koncertsalen i Sønderborg Musikskolen og nød, at Mihaela Oprea og Jacob Alsgaard Bahr spillede nogle af de musikstykker, som der med på deres helt nye cd, der blev præsenteret for både nydere af klassisk musik samt venner og bekendte.

“Når vi er her i Musikskolen, så er det fordi, det var her det hele startede for mig for mere end 20 år siden og det var også her jeg mødte Jacob Alsgaard Bahr”, sagde Mihaela Oprea mellem et par af musikstykkerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Her har jeg haft mange gode oplevelser og en af dem er, jeg øvede med Kaj og Andrea. En anden er, at det var her, jeg øvede sammen med Pavarotti. Hans allersidste koncert var jo med Sønderjyllands Symfoniorkester”, sagde hun.

Fra lillefinger til hele armen

Jacob Alsgaard Bahr hjalp Mihaela Oprea først en enkelt gang.

“Og så skulle jeg lige hjælpe igen – og igen – og nu har vi lavet cd’en Tango Jalousi sammen”, siger han.

“Det har været et dejligt samarbejde. Vi snakkede en del undervejs, men når vi gik i gang med at spille, så spillede vi altså”, siger Jacob Alsgaard Bahr.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg føler mig faktisk som ekspert i rumænsk musik nu”.

Og der er nogle, der mener, at cd’en er på vej til at uddø.

“Men det er jeg ikke sikker på, hvis bare vi tænker over, hvad det er, der bliver indspillet. Det skal handle om et møde – og her mødes dansk og rumænsk – og det er jo to musikere, der mødes”, sagde Nikolaj Andersen, som er musikchef i Sønderjyllands Symfoniorkester. Han gav Mihaela Opreas og Jacob Alsgaard Bahrs nyudgivelse et par ord med på vejen inden koncerten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mihaela Oprea spiller violin og Jacob Alsgaard Bahr sidder ved sit flygel, mens de veksler mellem dansk og rumænsk musik.

 

 

 

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...