Cellisten Martha Petri spiller lørdag i Sct. Marie Kirke

8. marts 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Smukke cellotoner af J.S. Bach fylder Sct. Marie Kirkes hvælvinger ved en kort matiné med cellisten Martha Petri.

Lørdag  klokken 12.00 kan man nyde cirka en halv times musik for cello, når et af Sønderborgs egne musikalske talenter, Martha Petri, præsenterer et lille uddrag fra programmet til sin kommende optagelsesprøve til solistklassen.

Martha Petri spillede sine første cellotoner i Sønderborg ved Otto Andersen og har siden studeret i Aarhus på Det Jyske Musikkonservatorium ved celloprofessor Henrik Brendstrup, skriver Sct. Marie Kirke.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2015 rejste hun til Chicago, USA, hvor hun modtog undervisning fra professor Hans Jørgen Jensen samtidig med, at hun hentede inspiration fra amerikansk kultur.

Martha Petri er netop nu ved at færdiggøre sit kandidatprojekt, som markerer afslutningen på hendes kandidatstudier i “samtidsmusik og pædagogik” ved DJM samtidig med at hun forbereder sig til solistoptagelsesprøve på Syddansk Musikkonservatorium hos cellisten Niels Ullner.

Der er fri entré

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...