Certifikat: Sønderborg er en mandekommune

18. september 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune er lige blevet certificeret som mandekommune og guldkommune.

Det er vi blevet på baggrund af vores arbejde med mænds sundhed, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Helt konkret drejer det sig om de tilbud og aktiviteter vi har for mænd – foreksempel tjekdigselvmand.dk, Mænds Mødesteder, Fars Køkkenskole og Rigtige Mænd Løbet.

Tovholderen på projekter, der skal styrke mænds sundhed i Sønderborg er projektleder Petra Grünewald.

Guldcertifikat

Forum for Mænds Sundhed har for tredje år i træk en kortlagt kommunernes målrettede indsatser for mænds sundhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

I alt 86 ud af landets 98 kommuner har deltaget i kortlægningen.

Antallet af guldkommuner er fordoblet!

Forum for Mænds Sundhed er stolte over at kunne udnævne hele 5 nye kommuner som mandecertificerede kommuner.

Kommunerne Ikast-Brande, Roskilde, Sønderborg, Viborg og Ålborg skal sammen med sidste og også dette års guldkommuner: Næstved, Silkeborg og Svendborg, have en særlig ros for deres flotte arbejde med mænds sundhed. For at opnå guld-titlen har alle kommunerne med flere permanente indsatser, permanent link til tjekdigselvmand.dk samt diverse aktiviteter og events målrettet mænds sundhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undersøgelsen viser desuden

Over halvdelen af kommunerne har nu flere permanente sundhedsindsatser målrettet mænd.

Det er en fremgang på ca. 50 procent.

Siden sidste års kortlægning, er der 10 kommuner, der ikke tidligere havde indsatser til mænd, men som nu er kommet på banen med indsatser målrettet mænds sundhed

Omkring en fjerdedel – 20 – har i undersøgelsen kun én permanent sundhedsindsats.

Desværre har en femtedel af kommunerne i undersøgelsen ingen permanente indsatser målrettet mænd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere kommuner kæmper for sundhed til mænd.

Siden den første kortlægning i 2016, er der især sket en positiv udvikling i antallet af kommuner med permanente indsatser målrettet mænd.

Hvor der i 2016 var 49 kommuner med én eller flere permanente indsatser, er tallet nu oppe på 66 – en stigning på 35 procent.

Plads til forbedringer

”Vi håber at denne opgørelse vil inspirere og motivere de kommuner, der halter bagefter de andre, der gør det godt, og som har permanente sundhedstilbud målrettet til mænd – især de mandecertificerede. Men alle kommuner kan fortsat gøre det bedre, arbejdet er kun lige startet”, siger, Mie Møller Nielsen, sekretariatsleder i Forum for Mænds Sundhed i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen, siger:

”Vi opfordrer alle kommuner til at udarbejde og vedtage en egentlig sundhedspolitik for mænd, så arbejdet med at nedbringe mænds alt for store dødelighed og alt for store forekomst af sygdomme bliver systematisk og vedholdende. Vi har forslag til, hvordan kommunerne kan gøre det.”

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...