Christianskirken venter lidt med at melde konfirmationsdatoen ud

2. februar 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der er ved at blive sat datoer på årets konfirmationer, som på grund af restriktionerne har givet kirkerne hovedbrud. Det er de enkelte sogne, der helt selvstændigt bestemmer.

“Vi er klar til at melde en dato ud og vi har også en plan B”, siger menighedsrådsformand Leif Andresen fra Christianskirken i Sønderborg. Han tilføjer, at konfirmationerne nok flyttes til efteråret, men den endelige beslutning er ikke taget endnu.

“Vi går og venter på at se, om der kommer en udmelding fra biskoppen”, siger menighedsrådsformanden og tilføjer, at en udmelding fra biskoppen så vil gælde for alle kirkerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De første, der får besked, det er konfirmanderne og deres familier, som får travlt med en bestille festlokaler og -menuer”.