Christina Dahl spiller sax i Sønderborghus

17. november 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Christina Dahl er én af de mest respekterede saxofonister i Danmark. Hun er kapelmester og komponerer musik til små og større ensembler. Hun har optrådt i et utal af sammenhænge, og kendetegnes ved hendes unikke klang og lyriske fortolkninger, som sikrer indpas i publikummernes hjerter.

Hun mestrer evnen at fastholde intensiteten og nærheden i musikken. Hendes spil varierer fra det mest intime og underspillede til det eksplosive. Christina Dahl modtog Bent Jædig Pris 2010 og Hæderspris af komponistforeningen DJBFA 2011 samt Walther Klæbels Mindelegat 2012. Christina har desuden modtaget Ben Webster Prisen i 1994, skriver Sønderborg Jazzclub.

Artiklen fortsætter under annoncen

Christina Dahl har komponeret musikken til kvartettens fantastiske musikere – guitaristen Niclas Knudsen, en kæmpe musikalsk personlighed med egen lyd og udtryk, der bevæger sig frit og lyrisk i musikken. Nils Bosse Davidsen, en yderst kreativ og legende bassist og cellist, der favner bredt og bibringer musikken sin egen unikke lyd & Espen Laub von Lillienskjold der er kreativ og idérig på trommer og tilføjer musikken en stor dynamik og dedikeret energi. Christina Dahl regnes blandt de mest spændende og mest personlige saxofonister i landet med sin helt egen stil og udtryk.

Artiklen fortsætter under annoncen

I hendes kompositioner ligger fortællinger, der har betydning i forhold til livet og dets rigdom af alle farver. Alle musikerne har en rolle som bærende solister i én fælles legende fri kommunikation med stor originalitet. Kvartetten spiller med en frihed i et luftigt og legende samspil og giver et nærværende musikalsk varieret udtryk.

Koncerten spilles som en matinékoncert søndag den 21. november kl. 15:00 i Sønderborg Jazzclub i Sønderborghus.

4. juni 2026 Sport, Sønderborg

Sønderjyske Herrehåndbold henter stærk profil fra Portugal

4. juni 2026 Sport

Sønderjyske Herrehåndbold får en rutineret spiller ind i truppen, når Reinier Taboada skifter fra portugisiske SL Benfica til klubben. Den cubanskfødte venstre back har skrevet under på en treårig kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029. Reinier Taboada kommer til Sønderjyske Herrehåndbold med erfaring fra både landsholdshåndbold og Champions League, og i klubben peger cheftræner […]

Læs mere...