Club 54: Teenagerhygge helt på de unges præmisser

Arkivfoto

Arkivfoto

6. marts 2015 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag aften troppede tæt på 50 teenagere op i Club 54 ved Dybbølhallen til en aften, der er reserveret til unge med

særlige behov. Nogle kommer gående hjemmefra, mens andre følges med personale fra kommunens institutioner.

“Der er for det meste omkring 50 unge til klubaften og det er vokset gennem vinteren”, siger Jørn Thrane fra Landsforeningen Ligeværd i Sønderborg. Han synes, det er pragtfuldt, at en ansat fra Club 54 møder hver anden fredag sammen med nogle frivillige, så de unge, der har særlige behov, kan komme i klub.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er godt, at unge med særlige behov får samme tilbud, som der gives til andre børn”, siger Ligeværdsformanden til SønderborgNyt. han har noteret sig, at de unge fra institutionerne nu er der i længere tid end tidligere. Æren for det lægger han hos klubpersonale og frivillige, der virkeligt formår at møde de unge lige dér, hvor de er.

Når der er klubaften, så bestemmer de unge, hvad der skal ske. Og siger de: Diskotek – så bliver der straks gjort klar med musik og blinkende lys. For det meste handler det om at spille forskellige spil mod oh med hinanden, hyggesnakke, spise slik og skylle sodavand indenbords.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skulle et par enkelte bliver overmandet af sundhedstanker, så er det tilladt at smutte ind i hallen og boltre sig.

billede

4. juni 2026 Sport, Sønderborg

Sønderjyske Herrehåndbold henter stærk profil fra Portugal

4. juni 2026 Sport

Sønderjyske Herrehåndbold får en rutineret spiller ind i truppen, når Reinier Taboada skifter fra portugisiske SL Benfica til klubben. Den cubanskfødte venstre back har skrevet under på en treårig kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029. Reinier Taboada kommer til Sønderjyske Herrehåndbold med erfaring fra både landsholdshåndbold og Champions League, og i klubben peger cheftræner […]

Læs mere...