Cross Fit gav sved på panden

Arkivfoto

Arkivfoto

3. januar 2016 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag var der virkeligt rig lejlighed for at få pulsen op blandt de godt 50 deltagere i Hero Wood René i Cross Fit Sønderborgs nye lokaler på Ellegaardvej i Sønderborg.

Hero Wood René er en række fysisk krævende øvelser, der er inspireret af den afdøde jægersoldat, René. Samtidig med, der blev kæmpet og svedt i Sønderborg, så var der gang i præcis samme øvelser flere steder i landet.

“Det er et virkeligt krævende program, men man tager det selvfølgelig i sit eget tempo”, siger leder i Cross Fit Sønderborg, Lars Boes Jørgensen, til SønderborgNYT. Og søndag deltog de superdygtige side om side med de mere menneskelige. Og hele flokken heppede lystigt på hinanden og viste dermed, der er sammenhold og opbakning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cross Fit Sønderborg benyttede også dagen til at vise de nye lokaler frem og selvfølgelig blev der budt på en prøvetime til de sønderborgensere, der gerne ville prøve en anderledes måde at motionere på.

billede

Artiklen fortsætter under annoncen