Cykelbokse i Broager og el-cykler på Kær

1. oktober 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Ved Broagers busstation opstilles der nu cykelbokse, så cyklister fra omegnen kan have deres cykler stående beskyttet, mens de er taget med bussen. På Kær får de i første omgang to el-cykler.elcykel

“Vi arbejder for, at landsbyerne i Sønderborg Kommune er levende og gode steder at bo. Hverdagen skal fungere med arbejde, undervisning og fritid, og det skal samtidig være fordelagtigt af vælge miljøvenlige og energieffektive løsninger, som borgerne inddrages i”, siger formand for landdistriktsudvalget i Sønderborg, Anders K. Brandt, i anledning af, at cykelboksene lanceres.

Artiklen fortsætter under annoncen

Finansieringen af både bokse og cykler er sket med støtte fra Teknik- og Miljøudvalget samt landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune, hvor Vejdirektoratets cykelpulje og Miljøministeriets pulje Grønne Ildsjæle, har bidraget.

“Forleden bad vi en landsby om hjælp til at tænke nyt i forhold til, hvordan de vil bruge en gratis ni-personers bus i to en halv måned, og nu skal vi snart ha’ indviet aflåste cykelbokse, som borgerne i Dynt-Skelde-Gammelgab har foreslået. De tror på, at det bliver mere motiverende og attraktivt for sundheden og miljøet at tage cyklen til Broager til undervisning eller arbejde, når de ved, at cyklen står klar, når du skal hjem igen. På Kær Halvø vil de afprøve dele-cykler, når de får foræret to el-cykler. Vi glæder os til at høre om deres oplevelser og erfaringer, så vi kan brede det ud til andre på sigt”, siger Anders K. Brandt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anders Brandt i fuld gang med at agrønnere initiativer.

Anders Brandt i fuld gang med at agrønnere initiativer.

“Det er suverænt med en sådan iderigdom blandt borgerne, når det handler om at sikre god infrastruktur. Der er rigtig fin halvtimes busdrift fra/til Broager mod både Gråsten og Sønderborg/Nordborg fra tidlig morgen til sen aften, og den vil cykleboksene måske være med til at sætte mere fokus på. At de gode ideer så oven i købet understøtter miljøet og et sundt liv betyder jo bare, at det er ren win-win”, siger teknik- og miljøudvalgets formand, Frode Sørensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De aflåse cykelbokse kan bookes via Landsbylauget i Dynt-Skelde-Gammelgab, hvor Helle Johannsen står for den praktiske del af ordningen via e-mailen: [email protected]

Udlejningen af cyklerne på Kær administreres af formanden for Landsbylauget, Jørgen Wilkenskjeldt. Skriv evt. til ham på e-mail: [email protected]

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...