Cykelløbet Danmark Rundt rammer Sønderborg den 11. august

30. juli 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Når PostNord Danmark Rundt køres i august cykles anden etape fra Ribe til Sønderborg onsdag den 11. august. En stor del af ruten i kommunen bliver stort den samme rute som Tour de France etapen til Sønderborg næste år. For cykelrytterne kører fra Gråsten over Adsbøl og Nybøl til Dybbøl Banke og derfra går det, med en afstikker over Grønnekærvej, til den rute i Sønderborgs bymidte, som også bliver Tour-ruten.

Dog med den tilføjelse, at cykelrytterne ikke får mål på Augustenborg Landevej, men i stedet cykler videre ind til Sønderborg centrum til Dybbøl Banke og derefter kører en rundstrækning i centrum og på Dybbøl Banke tre gange, inden en vinder kåres.

Artiklen fortsætter under annoncen

”PostNord Danmark Rundt 2021 bliver en god generalprøve og det vil give os en masse erfaringer og data, som vi kan tage med i vores forberedelser til næste år. Det er vi rigtig glade for, er blevet en mulighed. For når vi kan levere godt på den nationale scene med Post Nord Danmark Rundt, så kan vi også levere på den internationale scene, når verdens største cykelløb, Tour de France, kommer til Sønderborg”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Feltet i Danmark Rundt bliver på 140 ryttere fra 20 hold med deltagelse af alle fire danske continentalhold, PostNord-landsholdet og rigtig mange danske ryttere på World Tour-holdene. Det betyder, at der er mange danske talenter og stjerner med i cykelløbet sammen med dygtige udenlandske World Tour- og Pro Teamsryttere, og det sikrer et cykelløb på allerhøjste niveau.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Sønderborg er igen på ruten i Danmarks største cykelløb, og det er vi meget tilfredse med, for det sætter igen Sønderborg på landkortet i en national begivenhed. Det er med til at synliggøre Sønderborg-området som et godt sted at køre cykelløb, men det sætter samtidig også fokus på alle de andre ting, som vi rummer med vores beliggenhed i grænselandet og med den natur, historie og seværdigheder, vi kan byde på”, siger Stephan Kleinschmidt, der er udvalgsformand for Kultur, Idræt, Handel og Turisme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man er interesseret i at se selve cykelløbet på dagen, så kan man se meget mere om ruten og forventede tidspunkter i Sønderborg Kommune på hjemmesiden: sonderborg.dk/postnord

27. april 2024 Kultur, Sønderborg

Lørdag den 4. maj tændes der lys i kasernens vinduer

27. april 2024 Kultur

Lørdag aften, den 4. maj, vil man igen i år kunne opleve det smukke syn og den særlige stemning, når hele 1006 stearinlys bliver tændt i vinduerne på Sønderborg Kaserne – til minde om den aften i 1945, hvor frihedsbudskabet kunne høres i BBCs radioudsendelse. En melding, der oplyste, at de tyske tropper i Holland, […]

Læs mere...