Cykelsti mellem Elstrup og Fynshav sat på venteliste

16. oktober 2018 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Den 6,4 kilometer lange cykelsti mellem Elstrup og Fynshav er foreløbig udskudt.

Udvalget ønsker en nordlig linjeføring, der ikke krydser vejen. Den løsning kan ikke laves for 10 millioner kroner, som Byrådet oprindeligt har afsat. Derfor skal forvaltningen nu komme med forslag til omprioriteringer af anlægsprojekter inden for udvalgets område, så løsningen kan finansieres.

”I udvalget er vi enige om, at vi ønsker en linjeføring, der ikke krydser vejen. Det er også den tilbagemelding, vi har fået fra borgerne på de to borgermøder, vi har holdt. Men det betyder samtidig, at vi skal have fundet nogle flere penge, fordi en linjeføring uden krydsninger er dyrere. Men det er vi indstillet på – og da cykelstien kommer til at ligge der i mange år, er det vigtigt, at vi får lavet den helt rigtige løsning fra start. Også selvom det bliver dyrere og tager længere tid”, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget Aase Nyegaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

En linjeføring uden krydsning af landevejen koster cirka 2 millioner kr. mere, fordi blandt andet et kryds og flere indkørsler skal omlægges.

Det er bebyggelse tæt på vejen og store niveauforskelle, der gør det svært at placere en cykelsti.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...