Cykelsti mellem Fynshav og Elstrup

15. december 2018 Augustenborg

På Byrådets møde den 28. juni 2017 blev der bevilliget 10 mio. kr. til anlæggelse af en dobbeltrettet cykelsti på 6,4 kilometer langs Katry, Skærtoft og Fynshavvej mellem Fynshav og Elstrup.

Desuden er der i budget 2017-2020 afsat 1 milion kroner til projektering af fremtidige cykelstier, herunder Fynshav-Elstrup.

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler at Byrådet godkender, at cykelstien fra Fynshav til Elstrup placeres i den nordlige side af vejen.

Denne linjeføring har følgende konsekvenser:

Artiklen fortsætter under annoncen

Stien føres igennem statsskoven ved Fynshav, idet der er placeret et beskyttet dige langs Katry, og stien ikke kan placeres på forsiden af diget. Denne placering medfører, at der skal findes areal til erstatningsskov, hvilket indarbejdes i projektet.

I Katry vil stiens linjeføring gå meget tæt forbi to ejendomme, hvilket vil kræve totalekspropriering af den ene ejendom.

Ved Midtals Friskole skal der laves en større støttemur for bevare deres sportsplads.

Krydset i Helved/Skærtoft skal ombygges.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indkørslen til Skærtoft Mølle skal også bygges om, fordi indkørslen ikke vil være brugbar på grund af store højdeforskelle.

To ejendomme ud til Fynshavvej ligger tæt på vejen og vil få vanskelige ud- og indkørselsforhold.

Dette kræver ombygning af deres udkørselsforhold.

Løsningen kræver, at der bevilges flere penge end der var afsat til at lave cykelsti for.

Venstres Tage Petersen bor i området, hvor cykelstien kommer og deltog derfor ikke i behandlingen af sagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
7. december 2021 112, Sønderborg

Miljøvagten holder øje med spildt mælk

7. december 2021 112

Tirsdag eftermiddag har der været et uheld med mælk hos en virksomhed på Ellegaardvej i Sønderborg. Det betyder, at cirka 1000 liter mælk er løbet i afløbet og derfra videre til Ulkebøldam. Det betyder, at Ulkebøldam kan få en smule misfarvning i de kommende dage. Lige nu kan man se misfarvning af vandet i gl. […]

Læs mere...