Cyklefest med præmier, kort tale og inspirerende foredrag med selveste Ole Ritter

12. juni 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag aften blev dette år Vi Cykler til Arbejde rundet af med en cykelfest for deltagerne og den blev helt i den sportslige ånd holdt på idrætshøjskolen, hvor der blev givet en præmie til en af de mange holdkaptajner og til det cyklehold, der har kørt flest kilometer.

“Der er 878 cyklister, der har kørt med i år og de har tilsammen kørt 152.767 kilometer i maj måned”, siger Helge Larsen til de godt 260 festdeltagere.

Ud af 260 cyklister var det blot lidt under tres, der havde taget cyklen til cyklearrangementet – og en hel del har da heller ikke trådt en eneste pedalomgang siden den sidste dag i maj var slut.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er forbavsende mange mennesker, der ikke er fysisk aktive og det rammer deres sundhed på et tidspunkt og dermed også livskvaliteten”, siger Helge Larsen. Han fortæller, at flere arbejdspladser oplever bedre trivsel, når medarbejderne cykler til arbejkde og hertil kommer, at det er bedre for miljøet, vi kører cykel end at vi kører i bil.

Præmievindere

Det blev holdkaptajn Iben Nielsen fra Sønderborg Forsyning, der kunne tage en splinterny citybike fra BikeShop med sig hjem, mens et af Danfoss-holdene kunne køre hjem med præmien for flest kilometer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter blev der delt en lang række lodtrækningspræmier ud.

Bidt af cyklingen

Ole Ritter, der begyndte en helt forrygende cykelkarriere for mange år siden og skuespiller Flemming Enevold, var inviteret, så de kunne fortælle om Ole Ritters bog, der beskriver cykelstjernes barske opvækst og hans vej ind i cyklingen, hvor han bliver professionel i 1967.

Sympatisk skildring – her taler vi om et portræt så renhjertet, at helten i en imaginær Morten Korch-filmatisering om cykling ville få rent baghjul på den allermest uskyldige måde, skriver Politiken om bogen Ritter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bogen handler om en barsk barndom og en hård ungdom, der i sidste ende måske var det, der gav Ole Ritter den meget stærke vilje, som har drevet ham ud på en cykeltur, der svarer til at køre rundt om jorden 21 gange. Altså små 3100 kilometer om måneden i alle hans cykelår og vel at mærke altid så hurtigt som muligt.

Ole Ritter har et motto, der siger, at du kan, hvad du vil, når bare du vil det nok.

Og han ville gerne vinde et cykelløb og det gjorde han.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...