Damm Cellular Systems A/S: Moritz Hynkemejer bliver bestyrelsesmedlem

4. august 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

I 18 år har Moritz Hynkemejer, 63 år, som salgsdirektør og COO haft det kommercielle ansvar for udviklingen af Damm Cellular Systems A/S, der i dag er en globalt anerkendt telekommunikations-virksomhed med hovedkontor i Sønderborg.

Moritz Hynkemeier bliver arbejde bestyrelsesmedlem.

Moritz Hynkemejer bliver arbejdende bestyrelsesmedlem.

Artiklen fortsætter under annoncen

For et halvt år siden overlod Moritz Hynkemejer salgsansvaret til yngre kræfter, og nu forlader han helt den daglige drift – men han slipper ikke forbindelsen til firmaet. Han fortsætter som arbejdende bestyrelsesmedlem. For bestyrelse og direktion skal han løse en række strategiske og forretningsmæssige udviklingsopgaver, og dermed være med til at lægge den overordnede strategi selskabet skal følge de kommende år.

Hos Damm Cellular Systems har Moritz Hynkemejer kørt et tæt parløb med selskabets grundlægger og ejer Hans Damm, der er manden bag de teknologiske landvindinger, som har gjort selskabet til en betydende spiller på det internationale marked. Siden 2005 har selskabet, der beskæftiger 55 medarbejdere, haft tocifrede vækstrater. 99 pct. af al produktion afsættes på det globale marked.

Artiklen fortsætter under annoncen

Moritz Hynkemejer er født og opvokset i Kolding. Han har altid haft en passion for teleteknik – ikke telefonen, som apparat, men de fascinerende muligheder telekommunikation kan bidrage med. Derfor var det naturligt at søge ind til Post & Telegrafvæsenet efter endt realeksamen. Herefter fulgte en række ledende stillinger – lager- og logistikchef, regional salgschef og salgschef i trafikafdelingen – i bl.a. Tele Sønderjylland. Det er også blevet til et ophold i TDCs daværende hovedkontor i Aarhus og et job som TDCs mand i det joint venture, der opbyggede et GSM net i Ungarn. Efter en stilling i TDCs internationale konsulentsektion indledte Moritz Hynkemejer i 1996 karrieren hos Damm Cellular Systems.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dengang var hovedparten af Damm Cellular Systems udvikling linket til den analoge NMT teknologi. Det virkelige kvantespring kom, da man begyndte at anvende den nye Tetra-teknologi. Først som OEM leverandør senere under eget navn. Moritz Hynkemejer har været med hele vejen og har grundlagt den partnerstrategi, der i dag gør Damm Cellular Systems til en både kendt og anerkendt leverandør af PMR-løsninger – private mobile radio – overalt på kloden.

Nu er det daglige driftsansvar fortid, og Moritz Hynkemejer kan med udgangspunkt fra hjemmet i Løjt ved Aabenraa få mere tid til at køre på racercykel, motorcykel eller synge i koret ”Unoderne” i Kolding. Så ofte tiden tillader det, går turen mod syd til Østrig, hvor Bad Gastein er det foretrukne mål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Moritz Hynkemejers skift fra COO til aktivt bestyrelsesmedlem markeres ved en reception på adressen Møllegade 68 i Sønderborg, torsdag den 14. august kl. 10 til 11.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...