Danfoss-fabrik er blandt verdens smarteste

22. januar 2019 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

World Economic Forum har udpeget 16 af verdens mest smarte digitaliserede fabrikker – såkaldte fyrtårne inden for fremstillingsindustrien med fodfæste i den fjerde industrielle revolution. Danfoss-fabrikken i Wuqing i Kina er en af de 16.

På Danfoss-fabrikken i Wuqing kører førerløse gaffeltrucks op og ned af gangene og forsyner medarbejderne med diverse komponenter til fremstilling af kompressorer. Efter samlingen af kompressoren giver et Bluetooth-forbundet apparat medarbejderne besked, om sammensætningen er udført korrekt. Medarbejderne har altid adgang til en elektronisk trin-for-trin manual – lige meget hvor på fabrikken, de befinder sig en given dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Listen over smarte teknologier, som fabrikken i det nordøstlige Kina har investeret i over de sidste par år, er meget lang. Ikke nok med det, så har investeringen kunnet betale sig. I forhold til for to år siden, er produktiviteten steget med 30 procent, spildomkostninger er faldet med 20 procent, og antallet af klager fra kunder er faldet med hele 57 procent.

Nu er Danfoss i Wuqing med på World Economic Forum’s liste over verdens ‘fyrtårnsfabrikker’. WEF identificerer en ‘fyrtårnsfabrik’ som en fabrik, der ikke alene er god til at inkorporerer smarte teknologier, men som også er god til at vende investeringen til både operationel og økonomisk gevinst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forummet har udpeget de 16 fyrtårne ud fra et feldt på end 1000 fabrikker. Med initiativet har World Economic Forum startet et netværk, hvor industrielle virksomheder kan udveksle erfaringer angående teknologier inden for den fjerde industrielle revolution og lære fra hinanden.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...