Danfoss fortsætter væksten

9. november 2016 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Danfoss fortsatte den stærke udvikling fra første halvår ind i tredje kvartal. Efter de første ni måneder af 2016 landede omsætningen på 29,1 mia. kr. mod 28,7 mia. kr. i samme periode sidste år, hvilket svarer til en vækst på 4 % i lokal valuta. Den voksende omsætning kombineret med fortsatte forbedringer på driften trak indtjeningen (EBIT) op på 3,5 mia. kr., hvilket er 10 % bedre end i samme periode sidste år.

”Vores målrettede arbejde med at løfte væksten, blandt andet gennem investeringer i innovation og vækstmarkeder, betyder, at vi øger vores markedsandele. Samtidig giver vores konstant høje cash flow og stærke indtjeningskraft mulighed for at styrke kerneforretningerne yderligere gennem opkøb og investeringer i nye digitale initiativer”, siger koncernchef og CEO Niels B. Christiansen i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter under annoncen

I tredje kvartal købte Danfoss to virksomheder, Sondex Holding A/S og White Drive Products Inc. med en samlet årlig omsætning på ca. 1,6 mia. kr., og som en del af koncernens digitaliseringsstrategi blev der åbnet et nyt digitalt udviklingscenter i Berlin.

Omsætningen vokser i Europa, der er Danfoss’ største marked. Men også i Kina og på dele af det nordamerikanske marked er udviklingen positiv, ligesom der fortsat er tocifret vækst i Indien.

12. oktober 2024 Sport, Sønderborg

Sønderborg Fremad gør endnu mere for fodboldbørnene

12. oktober 2024 Sport

Sønderborg Fremad har lavet en aftale med Poul Grøn, som er ny børneudviklingstræner i klubben – og skal gøre en indsats for, at børn – på den sjove måde – bliver bedre til at spille fodbold. “Jeg glæder mig til at komme i gang – og det er sjovt i sig selv at se, hvordan […]

Læs mere...