Danfoss køber Remotecontrol-forretningsenheden i spanske Ikusi

12. juli 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Danfoss fortsætter med at investere i innovation for at kunne vokse yderligere og offentliggør i dag en aftale om at opkøbe Remote Control-forretningsenheden i den spanske virksomhed Ikusi, som er en stærk spiller på markedet inden for telekommunikationsnetværk og trådløse fjernstyringer.

Ikusis Remote Control-forretning omfatter udstyr og teknologier til fjernbetjening og styring af lastbilmonterede kraner, spil, off-road maskiner og andre industrielle anvendelser.

Opkøbet afspejler Danfoss’ strategiske fokus på at udnytte connectivity som et konkurrenceparameter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“At opkøbe nye, innovative teknologier er en vigtig del af vores investeringer i at udvikle vores forretning, og jeg ser meget frem til, at teamet fra Ikusi Remote Control bliver en del af Danfoss. Der er et enormt potentiale inden for fjernstyring, og opkøbet er et rigtig godt eksempel på hvordan vi, ved at tilføje ny digital teknologi, kan styrke vores portefølje af avancerede komponenter og systemer og tilbyde en bredere pallette af løsninger til glæde for vores kunder,” siger Kim Fausing, koncernchef og CEO, som byder teamet velkommen i Danfoss.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ikusi Remote Control er førende på innovation og tilbyder avanceret teknologi. De har en voksende produktportefølje med stor fokus på operatørsikkerhed og -komfort, nem konfiguration og service.

Remote Control-forretningen bliver integreret i Danfoss Power Solutions-forretningssegmentet.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...