Danfoss-medarbejdernes Jubilæumsfond delte penge ud til frivillige

Danfoss-medarbejdere og påenge-modtagere. Foto: Ole Kæhler
Danfoss-medarbejdere og påenge-modtagere. Foto: Ole Kæhler
30. juni 2023 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag formiddag havde medarbejderklubben på Danfoss besøg fra Café 93 i Havnbjerg, Børns Voksenvenner og fra Geografisk Have i Kolding – og det, som de tre steder har tilfælles, det er, at der er frivillige, som bruger masser af tid og energi på at få tingene til at lykkes.

“Vi fra Jubilæumsfonden har læst de indstillinger, som andre har skrevet om foreninger med frivillige og i bestyrelsen er det Jer, vi har valgt at støtte”, sagde formanden for fonden og derefter fortalte han, hvordan Jubilæumsfonden opstod.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Medarbejderne ville give en gave til Danfoss i 1983, hvor virksomheden havde 50 års jubilæum og gennem en tid gave hver medarbejder ti kroner om måneden. Det blev til et beløb på 1.700.000 kroner”, sagde Kevin Andersohn til gæsterne.

Men Danfoss-ejerne ville hellere hjælpe medarbejderne med at oprette en fond, som kan give penge til den frivillige verden.

“Vi har altid så travlt, at vi tit glemmer alle dem, der giver sig tid til andre. Men nogle har bemærket Jer og de har indstillet Jer til at få en hjælpende hånd fra os”, sagde Kevin Andersohn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter blev modtagerne kaldt frem og de fik hver et diplom – og der er overført 25.000 kroner til hver af dem.

Café 93 vil bruge pengene på en industriopvaskemaskine. Børns Voksenvenner vil sende et beløb videre til voksenvennerne, så det kan bruges på oplevelser sammen med børnene og Geografisk Have i Kolding vil bruge pengene på alle de børn, der kommer på besøg i haven.

Du kan SE BILLEDER HER.