Danfoss og Hewlett Packard Enterpris bygger klimavenlige datacentre

13. februar 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det næste store skridt i Danfoss’ digitale transformation sker med byggeriet af nye datacentre, som besvarer behovet for en stærk IT infrastruktur til at understøtte virksomhedens vækst.

Danfoss vil bygge sine datacentre med egne energieffektive teknologier som inspiration til, hvordan man kan minimere det aftryk på klimaet, som de stigende datamængder skaber.

10 procent af verdens elektricitet går til IT.

Med en oppetid på 99,9999999999996 procent er det vigtigste sikret, adgangen til data og services 24-7. Danfoss tager desuden sin egen medicin med byggeriet af nye, energieffektive datacentre nær virksomhedens hovedkvarter. Faciliteterne kommer til at huse store og svartidskritiske datamængder, som Danfoss producerer på sine nye, intelligente IT platforme som led i virksomhedens digitale transformation, skriver Danfoss i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi bygger et nyt energieffektivt og omkostningseffektivt hjem til vores data og applikationer. Samtidig fortsætter vi vores rejse mod cloud services. Den store udfordring for industrien er at udnytte det bedste fra disse to verdener: Datacentrets mulighed for at servicere de intelligente og højt specialiserede smart factory-applikationer og ‘skyens’ kontinuerligt voksende antal services og muligheder for at skalere op og ned. Vi er overbeviste om, at vores hybridløsning med en kombination af datacentre og cloud er svaret på at kunne levere stærk innovation og ultimativ effektivitet i vores end-to-end IT-løsninger”, siger Sune Tornbo Baastrup, Senior Vice President og Chief Information Officer, Danfoss.

Artiklen fortsætter under annoncen

Datacentrene bygges som moduler, der giver mulighed for at ekspandere centrene i takt med databehovet. Danfoss er verdensførende i at udvikle energieffektive teknologier, og virksomhedens egne datacentre bliver et eksempel på, hvordan man med teknologi kan nedbringe energiforbruget i datacentre.

Køleenergien kan halveres

Der er mulighed for at spare en stor del af den strøm, som datacentre bruger på at køle servere. Danfoss er specialist i køleteknologi og løsninger, som kan spare mere end 50 procent af den energi, som datacentre anvender til at køle. Danfoss har desuden teknologien til at udnytte datacentrenes overskudsvarme, som man i stedet kan anvende til at sende ud i fjernvarmenettet til gavn for forbrugerne – og for klimaet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danfoss og Hewlett Packard Enterprise har arbejdet sammen i mere end tre årtier, og etableringen af datacentrene er et logisk næste skridt i parternes samarbejde.

”Danmark er et højtprofileret land, når det gælder vedvarende energi, og det har tiltrukket datacentre fra globale tech-virksomheder. Danmark er allerede verdensførende, når det handler om at holde de miljømæssige konsekvenser af køling på et absolut minimum. Vi er meget begejstrede for at samarbejde med Danfoss, fordi vi kan se et markant stigende globalt potentiale for en klimavenlig datainfrastruktur,” siger administrerende direktør for Hewlett Packard Enterprise i Danmark, Carsten Regner Nielsen.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...