Der er brug for en langt mere gennemgribende reform af den nuværende udligningsordning end de småjusteringer, som Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet i går aftes fremlagde, lyder det fra landsforeningen Danmark på Vippen, som Sønderborg er en del af.
”Vi har hele tiden foreslået en gennemgribende reform af udligningsordningen, så den endelig kommer til at leve op til sit formål: at sikre, at kommunerne kan levere nogenlunde samme service ved nogenlunde samme beskatningsniveau på tværs af landet. Det er ikke tilfældet i dag. Desværre må vi konstatere, at de modeller, som Finansieringsudvalget har fremlagt, ikke peger på løsninger, som for alvor vil sikre, at kommuner i hele Danmark kan levere en ordentlig service til deres borgere”, siger Kim Ruberg, formand for Danmark på Vippen.
Finansieringsudvalget foreslår i rapporten forskellige modeller, der blandt andet indeholder en nedjustering af den såkaldte udlændingeudligning og en ny måde at opgøre udlændinges uddannelsesniveau på.
Siden 2006 er udlændinges uddannelsesniveau ikke blevet registreret, hvilket har betydet, at alle udlændinge, der er kommet til Danmark siden 2007, er blevet placeret i kategorien ’uden erhvervsuddannelse’, hvilket har udløst midler fra det kommunale udligningssystem.
Milliarder til hovedstaden
Artiklen fortsætter under annoncen
Ifølge firmaet Dataproces har det betydet, at Københavns Kommune og syv nordsjællandske kommuner tilsammen har fået over 2,5 milliarder kroner for meget i tilskud i perioden. Københavns Kommune har ifølge Dataproces alene fået 1,7 milliarder kroner mere, end hvis udlændinges uddannelsesniveau havde været kendt, mens eksempelvis Hjørring Kommune er blevet snydt for knap 74 millioner i perioden.
Kim Ruberg glæder sig derfor over, at Finansieringsudvalget i rapporten fokuserer på at rette op på den klare fejl i systemet, men slår samtidig fast, at det burde være sket for længst:
”Det er naturligvis tilfredsstillende, at udvalget netop tager fat på udlændinges uddannelsesniveau, men vi skal altså lige huske på, at det er milliarder, som flere hovedstadskommuner fejlagtigt har modtaget siden 2007, og som kommuner i resten af Danmark er blevet snydt for. Man foretager altså en fejlretning, som burde være foretaget for længst. Og derfor er det ikke midler, som hovedstadskommunerne med Københavns Kommune i spidsen nu kan komme og sige, at de får frataget. De skulle aldrig have haft dem”, siger Kim Ruberg i en pressemeddelelese.
Han håber nu, at politikerne på Christiansborg ikke kun vil foretage småjusteringer i den nuværende udligningsordning, som Finansieringsudvalget lægger op til, men en langt større og mere gennemgribende reform:
”Det er helt grundlæggende uden for hovedstadsområdet, at langt størstedelen af Danmarks værdier skabes. Derfor er det også afgørende, at kommuner uden for hovedstadsområdet kan tilbyde deres borgere ordentlig og fair velfærd, hvis virksomhederne eksempelvis skal kunne tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Det skal politikerne på Christiansborg nu sikre i de kommende forhandlinger om en ny udligningsordning, så vi forhåbentlig ender med en ny og gennemsigtig udgave, der er til gavn for udviklingen i hele Danmark”, siger Kim Ruberg.
Spørgsmål til politikerne
Udligningsinitiativet Bedre Balance, der har opbakning fra 63 kommuner uden for hovedstadsområdet, og som har Danmark på Vippens næstformand og borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V), som talsmand, har i dag anbefalet politikerne at tage afsæt i følgende spørgsmål i forbindelse med de kommende forhandlinger:
- Hvorfor skal der være en særlig udligningsordning for kommunerne i hovedstadsområdet? Hvorfor ikke samme ordning med samme høje udligningsniveau for alle kommuner? Faxe Kommune ville for eksempel vinde 91,9 mio. kr. årligt, hvis kommunen – ligesom nabokommunen Stevns – kom med i hovedstadsudligningen. Hvad er begrundelsen for, at nogle må være med i den særlige udligningsordning og andre ikke?
- Hvorfor skal en kommune i hovedstadsområdet have bedre råd – end en sammenlignelig provinskommune – til at løse de samme velfærdsopgaver?
- Hvorfor skal borgere i provinsen betale mere i skat end borgerne i hovedstadsområdet, samtidigt med at de får en ringere service? Borgerne i provinsen betaler i dag 1,25 procent-point mere i skat i gennemsnit, samtidigt med at provinskommunerne, de bor i, slet ikke har råd til at bruge penge på service som i hovedstadsområdet.
De politiske forhandlinger på Christiansborg om en ny udligningsordning ledes af Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra Liberal Alliance.
