Danmark synger sammen – hver for sig – for Dronningen

8. april 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Eventet “Danmark synger for Dronningen og fællesskabet” finder sted på Dronning Margrethes fødselsdag den 16. april kl. 12 – det tidspunkt, hvor tusinder af mennesker hvert år plejer at møde op på Amalienborg Slotsplads for at ønske regenten tillykke med fødselsdagen.

“Det Sønderjyske Sangcenter er stolte af at være en del af eventet, som er blevet stablet på benene på rekordtid. Det bliver et helt enestående event, der vil gå over i Danmarkshistorien som den – forhåbentlig – eneste gang, folket ikke kan mødes fysisk og hylde regenten. Vi håber, rigtig mange vil synge med hjemme fra stuen – for dronningen og for fællesskabet i denne udfordrende tid”, siger Mette Rasmussen fra Det Sønderjyske Sangcenter i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Den sidste uge har vi opfordret danskerne til at komme med deres bud på sangene til ’Danmark synger for dronningen og for fællesskabet’, og der er kommet virkelig mange gode bud. Vi har nu valgt fire ud, der både passer til selve dagen, men også til den situation Danmark og resten af verden befinder sig i”, siger Helle Orth fra Sangens Hus og hun fortsætter:

”Selvfølgelig skal vi alle, og især børnene, synge fødselsdagssangen, der bliver den gode gamle: ’I dag har Dronningen fødselsdag’. Derudover har vi valgt, at vi skal synge ´Solen er så rød mor’. Det gør vi i respekt for de mange som er personligt berørt af krisen, og fordi den så fint sætter ord på både usikkerheden og trygheden i det nære”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så følger ’I Danmark er jeg født’, som en fejring af det vi kán gøre, nemlig sætte pris på vores natur, sprog og at vi har et sted at høre hjemme, og så slutter vi af med en hilsen til vores kreative dronning med Kim Larsen-klassikeren: ’Papirsklip’.”

Støv sangstemmen af og lær sangene

Fra den 8. april bliver det muligt at øve sig på sangene ved at gå ind HER på hjemmesiden: danmarksynger.dk

Artiklen fortsætter under annoncen

Her vil der være tekster til download, ligesom der vil ligge videoer for hver sang, hvor man kan øve sig med både børn og uddannede sangkonsulenter. Børneversioner, så børnene kan lære de lidt sværere voksensange, og voksenversioner, til dem, der vil have tekst og melodi pudset helt af.

I løbet af ugen, bliver det også muligt at komme i form til sang med blandt andet ”vaske hænder-øvelsen”, ligesom kendte danskere vil fortælle om deres forhold til sangene.

’Danmark Synger’ har opbakning fra 48 nationale organisationer og blandt dem Copenhagen Phil – hele Sjællands symfoniorkester, som spiller for hjemme fra musikernes dagligstuer. Derudover har 130 børn og voksne fra hele landet også meldt sig til at synge for på dagen – også de synger sammen hver for sig. Al lyd og billede fra hjemmeoptagelserne samles digitalt og sendes når Danmark Synger kl. 12.00 d. 16. april.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmark Synger modtager mindre bidrag fra en del af de deltagende organisationer. Pengene går til frikøb af rettigheder og produktion af videoer. Herudover er projektet støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, William Demant Fonden m.fl.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...