Danmarks bedste luksushotel og landets bedste indenrigsflyselskab ligger i Sønderborg

5. oktober 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften blev Hotel Alsik kåret som landets bedste luksushotel og det er den gastronomiske chef, Jesper Koch, rigtig glad for og han er stolt på personalets vegne. Og i Sønderborg Lufthavn sidder Alsie Express’ direktør, Dennis Rybasch og glæder sig over, at hans personales daglige indsats fra tredje gang har sikret det lokale flyselskab titlen som Danmarks bedste Indenrigsflyselskab.

Nu kan gæster til Danmarks bedste luksushotel flyve fra København til Sønderborg med Danmarks bedste indenrigsflyselskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den her pris viser, vores personale gør sig umage, for det er medarbejdernes store indsats, der giver tilfredse gæster”, siger Jesper Koch fra Hotel Alsik til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at det er en pris, som det tager tid at få.

“At blive kåret som landets bedste luksushotel kommer af hver dags indsats over længere tid. Havde vi ikke tilfredse gæster, så havde vi heller ikke fået prisen, som er et synligt bevis på det arbejde, som vores mange ansatte gør hver eneste dag. Nu kan de gå og kigge på den og glæde sig over, at det er deres indsats, som gjorde, at prisen kom til Sønderborg. De har al mulig grund til at være stolte”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har også Bitten & Mads Clausens Fonds fulde opbakning og nu har vi vist, vi har Danmarks bedste luksushotel i Sønderborg. Det er fantastisk, at prisen bliver givet til et hotel udenfor København, der er stedet, hvor luksushotellerne er. Vi kan også i Sønderborg. Takket være opbakningen fra ejerne og fra det fantastiske personale”, siger Jesper Koch.

Alle medarbejdere har del i prisen

“Prisen er et kæmpe skulderklap til vores personale, som hver dag gør en stor indsats for, at vores passagerer får en god oplevelse, når de flyver til og fra Sønderborg. Vi har 52 flyvninger hver uge og samtlige ansatte gør sig umage ved hver eneste af dem. Det kræver noget”, siger direktør Dennis Rybasch fra Alsie Express til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nu skal vi nyde prisen og så ellers arbejde hårdt på at holde niveauet. Vi vil nemlig være det bedste selskab, så Danmarks bedste indenrigsflyselskab fra Sønderborg kan flyve gæster til Danmarks bedste luksushotel, der også ligger i Sønderborg”, siger direktøren og tilføjer, at Sønderborg for alvor er kommet på landkortet.

“Der er tilfredse rejsende og tilfredse hotelgæster, der gør, at vi fik priser med hjem til Sønderborg – og jeg vil lige nævne, at Dyvig Badehotel var nomineret som landets bedste badehotel, så der sker meget i vores område”.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...