De drømte om en bedre tilværelse – og fik det!

9. januar 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Jobcenter Sønderborg har gjort en helt speciel opdagelse – en særlig kombination af undervisning og daglig træning i blot 13 uger, gør en forskel, når det drejer sig om at få kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse igen.

Jobcenteret har rekrutteret 12 kontanthjælpsmodtagere til et 13 ugers dagligt intensivt undervisningsprogram hos Skolen For Overskud, Sønderborg. Undervisningen har styrket deltagernes helbred og trivsel, forbedret deres jobmuligheder og dermed øget chancen for, at de kan klare sig selv økonomisk.jobcenter

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi blev kontaktet af Jobcenteret, der ledte efter nogle tilbud, som kan hjælpe denne særlige gruppe af ledige tilbage på arbejdsmarkedet. I Jobcenteret fortæller de os, de har afprøvet rigtig mange forskellige tilbud – uden særlig succes. Og vi ved, med vores lange erfaring indenfor netop vores metoder, at det er noget, der skaber en rigtig god trivsel, når man strukturer vores træning ind i dagligdagen,” udtaler skoleleder John Ottesen, som driver Skolen For Overskud i en pressemeddelelse og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg tager hatten af for ledelsen i Jobcenteret, som virkelig har tænkt innovativt i forhold til denne gruppe af mennesker, der er udfordrende at få ud af det offentlige system. Ved at blive gjort opmærksom på Skolen For Overskud her i Sønderborg, vores undervisningsmetoder og forskningsbaserede virkemidler, har Jobcenteret valgt at tilbyde 12 kontanthjælpsmodtagere den undervisning, som vi tilbyder. Og vi er i øvrigt de eneste i Danmark, som tilbyder denne kombination af undervisning og daglig træning.”

Artiklen fortsætter under annoncen

I projektet deltager tre undervisere, som er henholdsvis cand. pæd. psyk. Klaus Semmelmann, pædagog Helle Sørensen og skoleleder, John Ottesen.

Bredt koncept

”Vi har lavet et færdigt koncept, hvor vi udleverer et inspirerende undervisningsmateriale i form at et kompendium, en bog om metoderne og en egentlig træningsprotokol til den fortsatte daglige træning,” fortæller Klaus Semmelmann, som blandt andet står for Mindfulness træningen i projektet og siger videre:

”Vi har lavet omfattende evaluerings-rapporter på udvalgte parametre, og lavet egentlige WHO5 trivselsmålinger for hver enkelt deltager i alt tre gange i forløbet og også vurderet kursisterne ud fra indikatorer, som Jobcenteret anvender. Så kan Jobcenterets konsulenter trække direkte paralleller til vores afrapporteringer. Selve afrapporteringen er så utrolig vigtig, da det er her, Jobcenteret får evidens for kursisternes udvikling indenfor blandt andet: Egen opfattelse af evner på en arbejdsplads, overskud til at varetage et job, samarbejdsevner, generel trivsel og godt helbred.”

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er lavet daglig fremmødeprotokol, coach-samtaler og opfølgninger på hver enkelt kursist til Jobcenteret ud fra de tilsendte jobplaner. Jobcenteret har været en dygtig og præcis samarbejdspartner”, siger pædagog Helle Sørensen, som foruden undervisningen også har taget sig af de administrative opgaver.

”Jeg er rigtig glad for at finde ud af, at af de kursister vi efterfølgende har kunnet få fat i for at følge op på deres fortsatte træning, er de fem allerede i en eller anden form for beskæftigelse. Vi har endda været vidne til, at en enkelt er påbegyndt efteruddannelse,” siger John Ottesen og slutter samtalen med at fortælle, at lokalområdets formand for SIND er begejstret for det nye samarbejde og håber, det vil fortsætte langt ud i fremtiden, fordi hans medlemmer har udtrykt stor tilfredshed med det nye og anderledes tilbud i Jobcenter Sønderborg.